Glædelig St. Bededag!

Der er ikke noget som bare tæer i lunt sandkassesand. Ahh!

Arj, nu er han fandenfiseme også vild med cowboydere cowboys; og render rundt iført ridderhjelm, klap for øjet og seksløber. Hvis han da så bare snart kunne bestemme sig og få én sund hobby, så det er til at få købt nogle fødselsdagsgaver til ham, i stedet for at han famler sig rundt i det der middelalder/sørøver/western clash.

Nå, men ridderborgen fra Fætter BR er kommet med posten, er blevet pakket ind i sørøverpapir(!) og uldne tæpper, og gemt væk allerhøjest oppe på klædeskabet i soveværelset. Det barn ser som bekendt alt, så det var pinedød nødvendigt at få gemt borgen af vejen i en ruf. Men sådan her ser den altså ud:

Læg mærke til at borgen er til børn mellem 7-14 år. Og jovist er jeg modstander af at gøre børn til små voksne - børn skal være børn så længe som muligt - men altså 14 år, ikke? Er det så ikke på tide at bore knallerter og ryge til udpumpning og sår'n? Der kan satme ikke være mange damer i at sidde derhjemme og lege med klodser når der først er dun på overlæben og en stemme i overgang, hva'? Jeg vil i hvert fald blive svært bekymret hvis Ludvig stadig leger med denne her borg om ti år.

Nå, men for at hjælpe interessen for riddere op til uanede højder igen, gik Ludvig og jeg i gang med at klippe-klistre et nyt billede til hans værelse. Sidste år lavede vi et alternativt stamtræ med billeder af venner og familie, og det har længe hængt og pyntet over Ludvigs seng. Lige indtil jeg blev træt af at se på det og pillede det ned igen. Jeg tror måske også fætter Vitus snart bliver træt af at sidde der i bussen og være baby. Han fylder trods alt snart tre.

Denne gang har vi lavet en sej ridderborg med dannebrogsriddere og en drage som bortfører prinsessen. Ludvig var helt vildt god til at finde på hvad der skulle være på billedet, og digtede mange drabelige ridderhistorier undervejs. Det var også ham der besluttede at der skulle være en prinsesse med, og at hun skulle have hjerter på kjolen. Hjerterne gad jeg så ikke lige, men lur mig om ikke Ludvig har været inspireret af hvad pigerne ovre i børneren tegner. I min børnehave tegner pigerne i hvert fald altid prinsesser og hjerter, mens drengene tegner hajer og krusseduller.

Læg mærke til fanebæreren, den kryster, som bare skrider fra det hele så snart der er optræk til ballade

Ludvig var pissesur da jeg ville fotografere ham foran ridderbilledet forleden. Derfor det olme utryk.

Så var han noget mere munter i samme situation sidste år

Nå, men ridderbilledet er næsten færdigt. Vi synes godt nok at der mangler noget ovre i venstre side, men vi kan ikke finde på hvad det skal være. Steffen og Ludvig stemmer for at det skal være noget med ild i, men jeg er løbet tør for gult papir. Jeg måtte endda ofre konvolutten fra min vandrejournal for at få gult til solen og prinsessens hår. Og så er jeg lidt ked af at hærvejen ender lige oppe under prinsessens kjole. Ser det ikke lidt ud som om hun skider en lang lort?

 
Jeg er i 36. uge af graviditeten nu, og jeg er så klar til at føde. Jeg glæder mig lige så meget til at møde Severin, som jeg glæder mig til at kunne iklæde mig andet end bomuld og jersey.

Udvalget af ventetøj var noget sløjt da jeg ventede Ludvig, og det er tilsyneladende ikke blevet et hak bedre i de fire år der siden er gået. Det er simpelthen så kedeligt og konet, det tøj man kan opstøve inde på Strøget. Hvis man så bare fra start havde været en str. 36, som blot fik en lille bule på maven, så kunne man stadig skrue sig ned i noget nogenlunde præsentabelt; men når man som jeg slæber rundt på 15 kilo graviditetsflæsk fra sidste graviditet og 12 kilo fra den on-going af slagsen, så er man altså dømt til ni lange måneder i stretchmaterialer fra H&M; og dét bliver en fest at slippe ud af!

Endelig fik vi lidt på væggene i stuen. En tidlig Ludvig van Norde fra hans lilla periode, en bjørn fra Etsy, mit yndlingsfoto af drengene

og et af de hjemmegjorte broderier. Mere om min broderi-nebengeschäft i næste indlæg, m'kay?

Højtlæsning i sofaneseren

Redebyggerinstinktet lever i bedste velgående, men eftersom vi mangler et værelse til Severin, har redebygningen begrænset sig til at gøre puslebordet og tremmesengen klar. Til gengæld har vi kastet os over resten af huset, som har en del hængepartier. Der er blandt andet nogle fodlister, som i fire år har ventet på at blive sømmet fast. Hastværk er lastværk; det er det jeg altid har sagt. Vi har også endelig fået hængt noget på væggen i stuen, og fordi salget af mine broderier er gået rigtig godt i denne måned, fik vi også råd til at shine badeværelset op. Her ender faktisk med at blive helt pænt. Forhåbentlig inden barnedåben en gang i august.

Faktisk satte vi huset i stand for en mindre formue inden vi flyttede ind, men siden har vi ikke rigtig haft lyst til at bruge penge og energi på det. Vi har hele tiden haft i baghovedet, at det her kun var en midlertidig station og at vi med tiden skulle flytte i noget større og mere landligt. Men nu er det bare sådan at verdens bedste vuggestue og verdens bedste børnehave ligger lige om hjørnet, og vi har også skrevet Ludvig op til hvad vi tror er en super duper skole her i byen, og huset her er faktisk lige i øjet, så vi har absolut ingen grund til at flytte. I stedet har vi besluttet at bygge til. En stue i forlængelse af køkken-alrummet, og så gøre hele førstesalen til børneværelser. Vi har godt nok ikke fem flade ører at bygge til for, men når vi en gang kommer til penge, så udvider vi denondenlyneme.

Rabarberhøsten blev god i år, og i morgen bliver nogle af stænglerne til en læksi rabarberkage

Ludvig er blevet en rigtig spørge-Jørgen og kræver svar på de mest afsindige spørgsmål. I disse dage alene har han spurgt...

Hvad er liv?

Hvad er 'for en sikkerheds skyld'?

Hvad er sandheden? 

Og da han var blevet lagt i seng her til aften, råbte han fra førstesalen Moar, hvad er sengelus? Ha.