Strudse kan også tage sig sammen, sagde Ludvig ud af det blå. Og den melding er hermed givet videre.
Vrads Station IRL og som vi så den i Legoland for nogle uger siden. Fint, ikke?
Vi har været på den årlige familieudflugt med min familie. Og når jeg skriver vi, så mener jeg Ludvig og jeg, for Steffen var på Sjælland og spille hele weekenden, og gik for Gud ved hvilken gang glip af alt det sjove.
I år gik turen til Vrads Station, som ligger lang pokker i vold, men som bare er den hyggeligste lille tidslomme midt i den rå og østjyske natur. Stationen fungerer nu som restauration, og hvilken én! Jeg kan ikke huske hvor eller hvornår jeg sidst har fået så lækker en frokost. Det hundeæde de serverer ved åen i Århus kan i hvert fald ikke måle sig med forstanderindens frokostmenu.
Efter frokosten tog vi med det gamle tog til Bryrup. En kort lille tur forbi skovsøerne og hjem igen. Både Ludvig og fætter Vitus digger tog i alle afskygninger, så det var en stor oplevelse for mindstemændene.
Vi overvejer at tage derned snart igen; både for at Steffen kan være med, men mest af alt for at sætte tænderne i endnu en kartoffelmad. Så hvis du er til damptog eller god mad eller pæn natur, eller måske alle tre ting på én gang, så er det altså i Vrads det sneer, m'kay?
Jeg fik verdens lækreste og mest pimpede kartoffelmad. Efterfulgt af spinatflan med skinke og urtecreme,
mormorsalat med stegt kylling samt culotte af kalv med løvstikkekartoffel. Og et lille radisehjerte. Ummenumse!
Jeg har nu mindre end en måned til termin, og jeg skiftevis glæder mig og er ved at skide mig selv ned af benene af skræk. Sådan en fødsel er jo både rigtig rigtig spændende at få lov at prøve på egen krop, og samtidig er det - så vidt jeg husker - en ud-af-kroppen-sønderrivende-psykopatagtig-uudholdelig smerte, som jeg kort efter Ludvigs fødsel, lovede mig selv, at jeg aldrig aldrig aldrig ville byde min krop igen.
Jeg er også helt vildt spændt på hvor og hvornår det hele går i gang. Starter fødslen med vandafgang midt i Rema1000 eller med veer netop som jeg har sagt farvel til Steffen og kan se frem til en hel weekend alene med Ludvig? Og skal jeg have veer i tyve timer ligesom sidst før end jeg åbner mig det mindste, eller skal jeg bare lige blinke en enkelt gang og så er jeg pludselig mor til to? Man ved det ikke, og det i sig selv er nervepirrende.
Juni 2007 - Træt mor, nybagt baby
Denne gang er det fuldstændig utænkeligt for mig at føde på terminsdatoen, eller endnu værre at gå over tid. Jeg er stensikker på at springe køen over og føde lidt før. Jeg vil i hvert fald mægtig gerne. Den 20. ville være en god dato. 20.06.11 lyder da meget godt, ikk'; altså, hvis man nu selv havde noget at skulle have sagt i den sag.

På besøg hos en af Gustav'erne. Ludvig har en del i vennekredsen med det navn, så det er nogle gange lidt svært at finde ud af hvem der er hvem
Og så var der det med de broderier. Nu hvor jeg danderer den på barsel, har jeg pludselig masser af tid til det med nål og tråd, og salget går faktisk ræddi godt. Hjemmesiden, hvorfra broderierne tidligere er blevet solgt, er gået lidt død i det, men hvis man søger på Cross Stitch Junkie på Facebook, så lever fansiden der i bedste velgående; og man er hjertelig velkommen til at blive die hard fan, for der er snart en give away på vej. Og hvis man er fra Ååårhus (som jeg nægter at stave med dobbelt-a) så kan man passende slå et smut forbi Street Coffee i Brammersgade, hvor min gode ven Anders sælger god kaffe og fabelagtige broderier. Altså mine, ikk'å?
Vi vakler stadig lidt frem og tilbage mellem ridder- og sørøvertemaet herhjemme. Forleden morgen tog Ludvig en rask beslutning og bestemte at fødselsdagsinvitationen til børnehaven skulle være med en pirat på; og i samme åndedrag bestilte han en ridderkage. Vælg dog side, barn!
Vi brugte samme aftenen på at klippeklistre en farlig og lidt bøsset pirat, og Ludvig synes jeg er toppen fordi jeg kan det der shit med lim og saks. Han er så nem at imponere, det lille, søde barn. Til gengæld kan jeg hverken sy, strikke eller hækle, og jeg gider ikke bygge togbane eller lege med Playmobil. Onde mor!
Der er cirka 20 børn på Ludvigs stue, og jeg er allerede begyndt at få nervøse trækninger ved tanken om at skulle have så mange undermålere på fødselsdagsbesøg så tæt på termin. Jeg troede ellers, det ville blive piece of cake efter at have haft min egen børnehave på besøg for nogle uger siden, men pyh, jeg synes godt nok jeg er tung og træt i kroppen nu; og overhovedet ikke i humør til at bage tusind pølsehorn.
Fødselsdagsinvitation til børneren
Min rababrberkage blev i øvrigt super god, hvis jeg selv skal sige det. Resten af familien syntes, den var noget fattig på rabarber, men den smager fantastisk, og jeg skammer mig ikke det mindste over at hapse et stykke af den hver gang jeg er i køkkenet. Og så kan jeg endda ikke engang lide rabarber.
Rabarberlovers kan få opskriften her: 160 g. blødt smør
180 g. sukker
3 æg
1 tsk. vanillesukker
150 g. hvedemel
50 g. finthakkede mandler
2 tsk. bagepulver
250 g. rabarber i tern
Smør og sukker piskes cremet. Æggene tilsættes ét af gangen. Tilsæt vanille, mel, mandler og bagepulver. Dejen hældes i en smurt springform og rabarberstykkerne trykkes ned i.
Drys et par skefulde sukker på toppen og bag i ca. 35 min. ved 180 grader.
Når kagen er kølet af, drysses den med sigtet flormelis og indtages i store portioner med en god klat fuldfed creme fraiche til. Ummenumse!



8 kommentarer:
Oh My Goooood....den der station MÅ jeg bare besøge - den minder mig fuldstændig om den der Olsen Banden hvor de kører i tog og der er de der 2 gamle tosser som passer stationen og drikker kaffe og spiser smørkage!!
Jeg kan godt forstå at Ludvig er imponeret over dit klippe-klistre-gen...det er jeg også:-)
Og i forhold til fødslen, så sidder den der forventnings-glæde-spænding-dødsangst også stadig i kroppen på mig...det er alligevel kun 6 måneder siden jeg var igennem det sidst:-) Men du skal nok klare det (sådan en bad ass mor som dig er da ik ræd for en smule fødsel vel???):-)
Pøj pøj med fødsel, salg af broderier, fødselsdag og bagning af de 1000 pøllehorn...og ha en go dag.
Kh. Malene
Den 20/6 er absolut en god dato. Med elias havde vi jo ( troede vi ;)) selv en finger med i spillet og havde dato for planlagt kejsesnit. Men nej, ungen ville vælge selv.... Og han valgte d. 20/6 .... Det må da være fordi den er god? :)
Hepper på severin... Hep!
Kh
Kathrine
Det er så meget nemmere at føde anden gang , så når jordemødrene siger det, ved jeg nu at det passer :) Min datter stod fast i bækkenet, er hevet ud med kop og i skulderen, ikke spor rart! Lillebror som for øvrigt var meget større fløj ud på en time fra første ve til sidste pres.... Smerten er der dog ingen der kan ta' fra en ;) Spændende er det dog, jeg håber du får en rigtig god fødsel d 20!
Bid mig i patterne, det er nogle lækre madder!
Det der med at føde.... Det er så meget sjovere anden gang. Eller sjovt er måske også så voldsomt et ord, men man ved ligesom hvor ondt det gør, og hvad man kan forvente. Og så havde jeg bare en meget større fornemmelse af kontrol over situationen. Det var mig der sagde, hvordan det skulle være, og det var fedt. Jeg gør det gerne igen.
Bliver så spændende med kommende fødsel.
Jeg havde jo helt opgivet selv at gå i fødsel, da vi passerede dag 7 efter termin...men så gik vandet skisme. Med Ludvig blev jeg sat igang på 14. dagen over termin, suk, og fødte først på 16. dagen ved kejsersnit.
Da vi holdte Ludvigs fødselsdag var jeg jo så meget monster gravid (39 uger), at jeg hyrede samtlige bedsteforældre til mandsopdækning af møgungerne. Hmm, der kom så kun 6 snoldede unger + 2 gokker, så vi vi voksne var i klart overtal. Og trods det, var jeg alligevel kvæstet da de gik igen;-S
Glæder mig til, at høre hvordan det hele går.
Malene - Nu er jeg ikke så vel bevandret i Olsen Banden-film, men stationen er bestemt et besøg værd uanset hvad. Jeg drømmer stadig om den kartoffelmad der...
Bad ass mor? Det tror jeg ikke. Jeg er begyndt at blive ret så nervøs for den forestående fødsel :-)
Kathrine - Er den 20. Elias' fødselsdag? Så må det være en rigtig god dag at føde.
Må jeg spørge hvorfor du havde tid til kejsersnit? Var det selvvalgt eller var der komplikationer i graviditeten?
Mette T - Åh, jeg håber sådan på en lynfødsel. Ikke så lynagtigt at Steffen ikke kan nå at komme frem, og jeg ender med at føde alene på parkeringspladsen foran Skejby, men mere sådan lynagtigt á la ikke så mange timers veer ;-)
Maria - Nå, men så vil jeg glæde mig til en munter fødsel :-)
Jeg håber rigtig meget på at have så meget overskud denne gang, at jeg kan være lidt mere med i hvad der foregår. Jeg kan f.eks. ikke huske at Steffen klippede navlesnoren sidst.
Ulla - Uh, bare jeg ikke går over tid. Er det ikke hårdt, både fysisk og psykisk?
Lige nu ser det ud til at der kommer 23 børn og tre voksne til Ludvigs fødselsdag!! Med mindre nogle af dem lægger sig med høfeber eller ondt i pjæktarmen. Man har vel lov at håbe ;-)
Ingen af delene... Hverken selvvalgt ( eller ønske for den sags skyld) eller pga komplikationer i graviditeten ( heldigvis;)), men på grund af at jeg er opereret tidligere og en fødsel ville være for risikabel for mig.
Det krævede mange tåre, og en følelse af ikke at være en rigtig kvinde der ikke kunne føde mit eget barn... Ja synes stadig det er hårdt at tænke på selvom min mor mener jeg ikke går glip af noget !
Heldigvis er der dygtige folk til at lave kejsersnit i skejby, så elias kunne komme ud.... Ja den 20 . Juni hvor vandet gik med et ordentligt plask!
Kh
Kathrine
Jo det er hårdt både fysisk og psykisk at gå over tid. Man er jo rigeligt belastet den sidste tid og når man når terminsdatoen, ja så vil man bare gerne have ungen ud. For man går jo bare og venter på, hvornår det sker, mærker lige en ekstra gang om den plukkeve, nu kunne føre til mere osv. Og samtidig har man jo også en stop-dato, for de lader jo ikke én gå i evigheder. Så det er en lidt underlig afventende tilstand, man går rundt i.
Men sådan går det jo ikke for dig, vel. Du føder før eller på terminen;o)
Sku vi ikk´ bare sige det??
Send en kommentar