Vi påskehygger med 100 km/t

Vi giver den fuld gas med påskeudflugterne, så vi når så meget som muligt her i ferien. Indenfor rimelighedens grænser, naturligvis. Vi stresser ikke. Men det er så skønt at have fri samtidig, og det skal udnyttes. Vi kan slappe af når vi kommer til Samsø senere på ugen. Der gearer vi automatisk heeelt ned så snart vi kører af færgen og triller hen til sommerhuset.

Ludvig spejder efter fjerkræ

Andehviskeren og den yndige assistent. Vi havde dem i vores hule hånd, de bæster!

Igår kørte vi til Ry for at trille en tur med superklapvognen. Ry er en af Østjyllands hyggeligste byer, synes vi, og vi ville give en arm for at få et lille hus dernede. Også selvom byen er lige så død og grå som de fleste andre byer på denne årstid, så er der altid noget så hyggeligt nede omkring roklubben. Om sommeren er der hornmusik i pavillonen og iskager til salg. Igår var der ænder og ikke så meget andet.

Ludvig og and får øjenkontakt

Romantisk plet langs åen. Her må vi ud igen til sommer

Det kan godt være det er forår, men der er skisme stadig noget brunt derude. Brunt med brunt på. Det ser mig noget trist ud, men i det mindste er al sneen væk. Nu venter vi bare på at skoven springer ud og græsset igen bliver lidt grønt, for det her sceneri er simpelthen for nedslående. Og så er der køligt derude. Så køligt at flyverdragten endnu ikke er pakket væk. Dog er uldhuen skiftet ud med en bomulds en af slagsen, og dét er i hvert fald et sikkert tegn på forårets komme.

Der er ikke noget som at få luftet gummirøjserne og superklapvognen

I dag besluttede vi os for at tage i biografen. Cinemaxx viste Peddersen & Findus kl. 10, så vi sprang ud af dynerne og hastede til byen, hvor vi lige akkurat nåede Bruuns Galleri i tide, men kun for at få at vide af den søde billetdame, at filmen ikke kunne vises, da den på en eller anden måde var gået i stykkker. Åh, så skuffede vi blev. Og nu havde vi lige gejlet Ludvig op til biograftur, og fortalt og forklaret hvor spændende det skulle blive med popcorn og tegnefilm. Typisk vores held. Ludvig tog det i stiv arm og travede hele vejen fra Banegården til Immervad, hvor vi brunchede den på en af caféerne. Det var så forbandet hyggeligt, og Ludvig, det lille artige englebarn, han er simpelthen en stjerne at have med i byen. Sad bare glad og fornøjet og skovlede græsk yoghurt i sig.

At tage på café var kun plan B og derfor havde vi ikke fået kameraet med. I må nøjes med et dårligt et fra mobilen

- og Ludvig med fingeren dybt begravet i schnüffelnasen. Ha ha.

Men Steffen i særdeleshed kunne ikke helt slippe tanken om at i dag kunne have været dagen, hvor Ludvig så sin første biograffilm, så vi luntede hele vejen op til CineCity, hvor vi fik billetter til Alvin og de frække jordegern 2. Ludvig kunne knap nok holde klapsædet nede ved egen vægt, og ind imellem måtte han over til mig at sidde. Det var så hyggeligt at sidde i mørket og putte med den lille biografdebutant. Han fulgte spændt med i filmen og grinede de rigtige steder, men mest af alt var det popcornene og hans lille slikpose, der tiltrak sig opmærksomhed. Filmen var åndssvag, men nu fik vi prøvet det, og Ludvig er helt klar til at komme med i biffen igen en anden gang.

Efter biograffilmen i dag, har Ludvig fået egern på hjernen, og tror således at det er påskeegernet der har gemt chokoladeæg til ham ovre i haven ved sommerhuset. Og sådan kan vi allesammen komme til at kludre lidt rundt i det.

Ludvig: Er det påske?

Far og mor: Ja
Ludvig: (skynder sig hen til vinduet og kigger ud i haven)
Jah! Det ér påske! Jeg kan godt se det.