Rejsedagbog fra Samsø (2. del)

Fredag: Første feriedag på egen hånd; og vel at mærke uden bil og privatchauffør. Så vi måtte op på jernhesten, Ludvig og jeg, for at komme til Samsøs hovedstad - Tranebjerg - og besøge min mormor i hendes fantastiske hus, hvor jeg har tilbragt samtlige ferier som barn.
På vej til oldemonster, kom jeg forbi en lille bod med skidt og skrammel - og en skrigpink amagerhylde. Den amagerhylde. Min amagerhylde. Amagerhylden. Jeg spottede den da jeg var herovre forrige weekend, og forelskede mig straks i den. Jeg orkede bare ikke at stige ud af bilen for at købe dimsen, men blev i stedet enig med min mor om, at hvis hylden var der næste gang vi kom forbi, så var det skæbnen og så skulle jeg købe den. Dagen efter kørte vi igen forbi, men der var slet ingen lopper til salg i boden og jeg sejlede hjem til Risskov. I en hel uge gik jeg og tænkte på amagerhylden, og jeg var vildt spændt da vi endelig kom herover igen og kørte forbi forleden for at se om den stadig var til salg. Men den var selvfølgelig væk. Vi har kørt den vej forbi hver evig eneste dag vi har været herovre, og så lige netop i dag stod amagerhylden igen i vejkanten og kaldte på mig. Og det er jo ikke fordi jeg sådan virkelig har brug for den, men nu er den gået hen og blevet en principsag. Jeg skulle bare have den - og jeg er kun blevet 40 kr. fattigere.

Lige en klat maling, og så er den klar til at komme op at hænge i køkkenet

Oldemonster og englebarn

 

Lørdag: Steffen er tilbage fra Bornholm. Han var så heldig at få et lift af Dizzy (som i Miss Lizzy) og er dermed hjemme et par timer tidligere end beregnet. Det var dejligt. Ludvig og jeg har tilbragt dagen i Tranebjerg. Først på verdens mindste og mest sølle kræmmermarked - jeg havde hævet en tusse var helt klar til at handle, men de få boder der var, var scannet igennem på fem minutter, og der var ikke én eneste ting jeg hverken ville eje eller have - og siden til frokost hos oldemor. Da vi kom hjem igen gik vi omkuld og fik hver især en ordentlig skraber. Det er skam hårdt at være på tvungen cykelferie, kan I tro. Specielt når doven-Lars'en i cykelstolen konstant bjæffer Kan vi ikke få noget mere fart på? hver gang der går op af bakke. Og når vi er i modvind.
Da Steffen kom hjem, drog vi straks mod festivalpladsen, og nåede lige akkurat at høre Dúné spille. Det var en superfed koncert.

Festivalpladsen ligger lige ved siden af stranden, så vi nåede at kaste masser af sten i vandet imellem koncerterne

Sommer-hæng-ud

Ludvig var meget benovet over alle publikummerne på pladsen. "Hvorfor råber børnene?" spurgte han, da Dúné gik på scenen og folk begyndte at huje og klappe. Jeg er sgu også imponeret når jeg står på scenen og kigger ud. Godt man ikke skal optræde. Jeg ville dø af skræk!

Aftenhimmel over Samsø

  Så' det hjemover!

Søndag: Onkel Jess, tante Tanja og fætter Vitus er kommet. Vi overlapper hinanden lidt her i sommerhuset, for vi fik bestilt billetter for sent, og kan ikke komme fra øen før i morgen aften.
I dag har vi været en tur i Vesborg Fyr. Det kostede 10 kr. pr. person, som man bare skulle smide i postkassen Jeg snød og betalte ikke for Ludvig (Uhh...daredevil!) Synes det var bondefangeri at skulle betale fuld pris for at få lov at pruste sig vej op ad vindeltrappen og herefter blive konfronteret med min begyndende højdeskræk, men havde ikke mod nok til slet ikke at spytte noget i kassen.
Her til aften har jeg været i biffen. Jeg trængte til noget alenetid, og Steffen var så sød at køre mig til øens eneste biograf. De viser kun én film, én gang om dagen, så udvalget var ikke så stort. Robin Hood og Russell Crowe var på plakaten i aften, og selvom det var dejligt med lidt familiefri, så var to timers bueskydning i skoven dog lige til den kedelige side. 

Blå himmel og solmodent korn, se dét er dansk sommer!

Vesborg Fyr

Vagtduen ved fyret. Og først nu lægger jeg mærke til at jeg har den samme skjorte på på næsten samtlige billeder. Jeg har altså også haft andet på, m'kay? Men indrømmet, det er ikke for meget tøj jeg har med, og jeg er dødtræt af at bruge min ferie på at vaske, så i morgen står den på shopping

Mandag: Vi er endelig nået til København. Endelig endelig endelig. Der var lang vej herover, men nu er vi her og har lynhurtigt fundet os til rette i vores lånelejlighed, som er intet mindre end skøn. Ludvig er for længst gået i bræderne, og vi andre følger snart trop. Det har været en lang dag, men i morgen er vi forhåbentlig friske og veludhvilede og klar til et skud storbyliv. God ferie til jer!

Ludvig venter tålmodigt mens måtter er på shopping

Sidste strandtur inden afgang til Sjælland

Rejsedagbog fra Samsø (1. del)

Tirsdag: Endelig er vi ankommet til solskinøen efter en noget stresset afgang fra Besservej, med forudgående hektisk lynpakning af øsen. Vi havde ellers højt og helligt lovet os selv og hinanden, at vi ville pakke allerede igår, for at undgå de her morgener, men old habbits die hard, og vi pakkede først i allersidste sekund; hvilket i øvrigt altid resulterer i at jeg sidder under hele færgeoverfarten og grubler over, hvad vi mon glemte at få med i farten. I det mindste huskede vi både hund og barn.
Turen herover gik nogenlunde smertefrit til trods for at Knirke pissede på gulvtæppet på færgen og Ludvig blev en anelse utidig fordi vi sejlede lige netop i det tidsrum hvor han plejer at nappe sig en skraber. Til gengæld kunne vi more os over cafeteriapersonalets hjemmelavede skilt, som proklamerede at pølsemix var "udsoldt".

Om eftermiddagen trillede vi til Ballen, hvor vi fik den mest fantastiske omgang stegt flæsk med persillesovs på Dokken. Ikke noget med lette sommersalater og frisk fisk her, do. Næ, stik os fedt og flæsk og sovs; det er noget vi ka' li'. Ludvig hapsede omtrent et halvt pund nye Samsøkartofler med smørsovs og deller, og havde på forunderlig vis også plads til dessert. Med fyldte maver gik vi ned til stranden og kastede os i bølgerne - til stor morskab for Ludvig. Han var flad af grin og kunne slet ikke få nok af at tumle i det lune vand. Og han som ellers altid er lidt af en forsigtig-Per. Fantastisk start på ferien!

Godt han ikke vejer så meget, den lille

Der er altid plads i maven til en is

Ludvig har altid en pind eller to i hånden. Han finder pinde alle steder og tager med hjem

"La la laa...you are the wind beneath my wings..."

Onsdag: Jeg har feber, og skiftevis fryser og sveder. Det virker så tåbeligt at ligge her i 30 graders varme, fuld påklædt og pakket ind i vattæpper, og så stadig ryste af kulde. Jeg klarede ellers en cykeltur til Tranebjerg i formiddag, sygdommen til trods; men da vi så nåede sommerhuset igen, var jeg bare helt flad. Vi skulle ellers have været på stranden med madpakker og hele moletjavsen, men det endte med at Steffen og Ludvig måtte tage afsted alene, mens jeg bare lå her og var drønmisundelig. De havde selvfølgelig den bedste dag ved vandet. Og jeg gik glip af det hele.

Torsdag: Jeg er rask igen og klar til at genoptage ferien. Sjovt som man kan føle sig som født påny efter sådan en gang febersyge. Jeg er sprængfyldt med energi i dag.
Vi har været en tur i Tranebjerg i dag for at købe en Paraplys (Peter Plys) film til Ludvig. Han har pludselig - og meget imod min vilje - kastet sin kærlighed på den gule fedling af en honningbjørn. Uf, hvor jeg hader det bamsekræ, men Ludvig digger ham, så selvfølgelig måtte der endnu en dvd i samlingen.
I eftermiddag var vi et smut på festivalpladsen. Det er dejlig musik, sagde Ludvig om Shu-bi-du-a, som spillede Hvalen Valborg da vi nåede til Trekanten. Vi listede backstage og op på scenen, hvor jeg havde noget svært ved at forklare Ludvig hvorfor scenen var overstrøeet med kiks. Vi andre synes jo også, det er lidt en mærkelig mani. Ludvig fik sig en gasballon, som det jo sig hør og bør når vi er på festival, men sådan en tingest er nok noget nær det tåbeligste man kan vade rundt med i en menneskemængde i blæsevejr. Jeg har ikke tal på hvor mange festivalgæster, der blev pisket i ansigtet i dag med en stor grim foliemotorcykel.

Nu er Steffen taget hjem. Han skal afsted til Bornholm og jobbe i morgen tidlig, og vender først tilbage til Samsø lørdag eftermiddag.
 

Ludvig er helt vildt morsyg for tiden, og deler gerne kys ud på Langgade

Frokost på festivalpladsen

En gasballon rigere og nu verdens lykkeligste knægt

 

Og her slutter første del af vores hæsblæsende rejsedagbog. Sikke en cliffhanger, hva'? I sidder sikkert yderst på stolen og bider negle af bare spænding over hvad det næste bliver, ikke? Skal vi en tur i Vesborg Fyr? Når vi nogensinde forbi Nordby? Stay tuned for anden del af feriefortællingen...

Venter på far

Johnny Margrethe er i byen. Hendes lille sommerhytte, Marselisborg Slot, ligger i sydbyen og Kongeskibet Dannebrog ligger på sin sædvanlige plads i havnen. Vi var forbi igår, efter en dejlig middag og en stor softice på Marselisborg Lystbådehavn. Ludvig syntes ikke, kongeskibet var så spændende endda, og da han fik at vide, man altså ikke bare lige sådan kunne komme ombord, var det hele bare endnu mere træls og kedeligt. Det kunne ellers have været ret så spændende at kigge indenfor - måske Daisy gav en pølsemix og en Cocio som på Samsø færgen - men på kajen stod en matros og svingede med en sabel, og signalerede at vi ligesom ikke var velkomne ombord. Til gengæld vanker der frituremad og kakaomælk når vi sejler til Samsø i næste uge.

Far og søn på Marselis Lystbådehavn

Havnens frækkeste båd

Stik mig et kys, mit lille hjertegryn!

Vi har sommerferie nu, Ludvig og jeg. Steffen er igen i Norge og spille, og mms'er os de mest fantastiske billeder af den rå natur i Nordnorge. Der er så fint deroppe, og lige nu ville jeg ønske at vi var taget med, som det egentlig først var planlagt. Herfra hvor vi sidder, er der ikke udsigt til meget andet end et par hundrede kvadratmeter svedent sommergræs og en skaldet pæon. Men vi hygger, gør vi; og glæder os til at blive familiesammenført på min fødselsdag i morgen.

Jeg tjekkede DMI's hjemmeside igår, som lovede lavtryk og hele pivtøjet, så jeg var ikke sen til at bestille billetter til Pedersen & Findus - Fornemt besøg i biffen; og i morges vågnede vi så op til bragende solskinsvejr, som indbød mere til strandtur end til en tur i biografmørket. Men afsted kom vi, og vi havde biografsalen næsten for os selv. Det var Ludvigs tredje tur i biografen, så han havde helt styr på det der med at lyset ville blive slukket, at vi skulle sidde i bælgragende mørke i en time og at man kun må hviske. Og han er ret god til det, faktisk. Til at sidde stille og være stille. Men så blev filmen sgu også lidt lang i det, og så måtte han op at stå, for noget skulle der i hvert fald ske. Så han stod lidt og sad lidt og smugdrak lidt af min cola og fik hikke og spiste popcorn, og bare rigtig hyggede sig. Og så kunne mutter glide ned i de røde plyssæder og nappe sig en velfortjent skraber imens. Ahh...

I biffen og se 'Pedersen & Findus' med kæften fuld af slik

Jeg har det svært med børnefilm. Det bliver skisme godt nok lavet meget lort til dem i børnehøjde, hva'? Og selv det der er godt, bliver træls i længden. Ludvig elsker Postmand Per, Brandmand Sam og Rasmus Klump. Og det er alle tre fine og gode historier, som er underholdende og nogle gange endda lærerige. Men når man efterhånden har set sådan en film en 10, 20, 30 gange, så begynder man at kende figurerne rigtig godt, og så begynder de at gå en på nerverne. Jeg kan f.eks. ikke udstå at alle afsnit af Rasmus Klump ender med at Klumpmor serverer pandekager, mens en eller anden tumpe i slænget gør sig bemærket og alle bryder ud i besværede grin. Og så er der Brandmand Sam fra Pontypandy- don't even get me started - han er så pisse bedrevidende, den nar. Og han er ligesom helten i serien, men han er på ingen måde indtagende. Overhovedet. Og Norman Price, som er seriens ballademager, han er simpelthen så øretæveindbydende. Han skulle bare have en røvfuld og så på hovedet i seng. Slutteligt kører vi her i husstanden lidt hate på Postmand Pers kone, Sonja. Men det er hun virkelig selv ude om.

Nå, nu løber det af med mig. Sådan går det når man insisterer på at skrive selvom man ikke har så meget at berette.