Ludvig har vadet rundt med nøglen til postkassen hele eftermiddagen. Andre dage er det lommeregneren, fluesmækkeren eller cykellygten, han trisser omkring med. Mærkelig mani og majet møstisk barn. Steffen er ude og spille i aften, og Ludvig og jeg har rigtig hygget alene hjemme.Mor: Uhh, hvor jeg elsker dig!
Ludvig: Jeg elsker også dig, mor. Og hunden. Og far. Og sovs
Ludvig er kommet sig helt ovenpå sin operation, og er nu helt oppe på 13,1 kg. Han har altid været en letvægter og mens han var syg tabte han sig et par kilo, så det er rigtig stærkt, at han nu er helt oppe og veje 13 kg. Der er kun et fint ar tilbage efter den trælse tid, og Ludvig snakker stort set aldrig om hospitalet eller om ondt i mavsen.
Mor: Ludvig, vil du have nogle vindruer?Ludvig: Nej tak, jeg er faktisk mæt!
Hvornår blev vores lille musling til en stor dreng, der både kan svare for sig og mærke efter om han har plads i maven til frugt? Det er jo helt gak som tiden er gået stærkt. Det føltes som igår vi drønede til Skejby Sygehus, og jeg fødte 3610 g. slimet Ludvig, men faktisk er det snart 2½ år siden. Det er virkelig ikke til at fatte.
Faktisk er han blevet så stor, at jeg overvejer om han snart skal være storebror. En bebs mere står dog ikke øverst på Steffens ønskeseddel, så det kan godt være, vi skal vente lidt med familieforøgelsen. Nu er vi også lige kommet over den lidt kedelige tid med mellemørebetændelse, tigerspring, tandfrembrud og søvnløse nætter, og vi magter næsten ikke at skulle starte forfra. Og vi er jo så pjattede med Ludvig, at vi gerne vil give ham vores udelte opmærksomhed lidt endnu. Jeg skal også lige have overstået endnu et keglesnit inden jeg kan blive gravid igen, men to børn, altså; jeg er jo alene hjemme hver weekend når Steffen er ude og spille, og hvordan klarer man lige den?
