...men Ludvig falder i søvn af sig selv. Og sover som en sten.
I laaang tid har vi skulle sidde hos Ludvig og holde ham i hånden til han faldt i søvn. En gammel vane fra da han konstant havde mellemørebetændelse, tror jeg. Det var såmænd også hyggeligt nok at putte ham sådan, men det tog længere og længere tid, og tilsidst kunne vi sidde hos ham i halvanden time uden at få ham til at sove. Vi har prøvet mangt og meget for at få lillen til at falde i søvn selv, men uanset hvad vi gjorde, endte det altid med at Ludvig var dybt ulykkelig. Så tog mutter her en rask beslutning, var konsekvent omkring putningen i en uges tid, og nu falder Ludvig i søvn af sig selv. For første gang i sit liv!
Og nej, det er ikke leverpostej og mayonaise på de øverste etager
Forberedelserne til Ludvigs fødselsdagsfest i morgen er i fuld gang. Lagkager, cupcakes og chokoladepynt; jeg er totalt meget i mit es i dag. Hvis ikke der er en konditor gemt i mig, så ved jeg ikke hvad. Nøjs, hvor jeg hygger! Ludvig har sovet hos mormor og morfar, og bliver først afleveret her på adressen en gang i eftermiddag, så vi har masser af tid til at forberede festen.
