Lille prop som sikkert har rigtig mange nej'er i vente
Så I Lola Jensen i Go' Morgen Danmark forleden? Jeg gjorde ikke, men en fra mødregruppen refererede til indslaget, og så måtte jeg selv lige ind og finde klippet. Og for 117. gang må jeg lige bede om at folk får nej-hatten på i en ruf. Hvorfor, og jeg gentager HVORFOR er det så forfærdeligt at sige nej til sit barn? Om jeg begriber det. Hvis du ikke magter at se videoklippet i linket ovenfor, så lad mig kort ridse op; Lola påstår at børn under 22 mdr. ikke forstår ordet nej, og derfor skal man ikke forbyde dem at pille ved ting i hjemmet. I stedet skal man flytte alle de ting som barnet ikke må røre ved, op og væk, og når så barnet fylder 22 mdr. kan man sætte tingene på plads igen én efter én. Kors mand, jeg får lange patter af sådan en udtalelse! Forældre nu til dags er sgu i forvejen så konfliktsky og berøringsangste, at hvis vi nu også skal pille nej ud af vokabulariet, så bliver jeg da først alvorligt bekymret for hvad det er for nogle børn vi får. Nej er ikke et dårligere ord end ja. Børn skal bare lære hvad de to betyder. I min optik er et nej en anvisning og ikke nødvendigvis lig med skæld ud. Man kan sagtens udtrykke et klart og rungende nej uden at være sur eller underkendende.
Der findes næsten ikke noget bedre end synet af en glad og mæt bebs, som snorkbobler i Voksi'en
Da Ludvig var lillebitte og havde lært at møve sig rundt på maven, styrede han straks direkte mod ledninger og stikkontakter, og alt sådan noget spændende noget som børn selvsagt ikke skal pille ved. Vi sagde nej og nej og nej, og i løbet af ingen tid havde han lært hvad han skulle holde gulerødderne fra. Ligeledes fik vi heller aldrig sat et gitter op for foden af trappen til første sal, for hvis Ludvig gjorde mine til at ville kravle op, sagde vi nej, og så forstod han det efter et par gange.
Jeg kan sagtens forstå at man sætter den store isbjørn fra Royal Copenhagen uden for små pilfingres rækkevidde, for en tumling er noget af det mest klodsede man kan have i huset, og før man ved af det er isbjørnen aflivet, men ligefrem at fjerne alle ting som børnene ikke må pille ved, det er lige vel drastisk, synes jeg nok; for hvad så når man er på besøg hos andre eller er ude at handle? Skal man så også lige ind og flytte alt i børnehøjde inden man slipper krapylet løs, eller skulle man i virkeligheden bare gøre sig den ulejlighed at lære sit barn hvad ordet nej betyder? Ifølge Lola mangler børn under 22 mdr. hele mellemhjernen, så de kan slet ikke finde ud af at modtage et nej, så konklusionen må enten være at Ludvigs mellemhjerne var ekstremt tidligt udviklet eller at Lola skulle tage at skrue lidt ned for den der vage pædagogik, hun kaster om sig med. Jeg holder på det sidste.
Og PS. så synes jeg faktisk, at Lola Jensen plejer at sige rigtig mange fornuftige ting. Det er kun lige den her problemstilling der får min puls op, m'kay?
Slaget ved Illerup Ådal, version 2012
...med autentisk vikingekalot
Torsdag er 'Ludvig og mor'-dag. Det er så fedt at kunne overlade Severin til Steffen - uden skyggen af dårlig samvittighed - og så selv tage på sjov med Ludvig. Da jeg besluttede at jeg vil tage en ugentlig fridag med Ludvig resten af min barsel, var det ikke meningen at vi skulle ud af huset hver eneste gang, men jeg synes bare det er så mega kedeligt at blive hjemme og bygge Lego eller lege med togbane, så vi ender alligevel altid med at tage på farten. I torsdags var vi i biografen og se Løvernes Konge - mit dem ganzen; sodavand, slik, pizzasnegle og popcorn. Og så lige en gang styrtnæseblod til Ludvig og en gang mild panik til mig, som forsøgte at balancere alle forsyningerne på den ene arm og stoppe blødningen med den anden. Det gik, og vi hyggede rigtig helt oppe bagerst på kysserækkerne.
Det er svært at forestille sig, han har været en flot fyr engang, ham røvballemanden.
Som I kan se på Ludvig, så var han ellevild med udstillingen. Der er ikke noget bedre end et indtørret moselig bag glas. Børn elsker det!
I forgårs tog vi på Moesgård Museum, Ludvig og jeg; og det var omtrent lige så kedeligt som jeg husker det fra min barndom. Bortset fra Ballemanden - som Ludvig kalder ham - som bare altid vil være fascinerende fordi han er så mega kodyl crazy gammel. Altså, vi snakker ca. 290 f.Kr. og dét er virkelig længe siden. Jeg havde på forhånd forberedt Ludvig på Grauballemanden, for jeg ved bare at sådan en karl ville kunne hyle Ludvig lidt ud af den, men nu er min hukommelse jo ikke hvad den har været, så jeg var kommet til at bilde Ludvig ind, at Grauballemanden havde ligget i is, hvorfor han havde holdt sig så godt. Så viste det sig så godt nok at det var mosetørv han havde ligget i, men altså, ingen grund til at hænge sig i detaljerne, vel? Resten af udstillingen var lidt kedelig, synes jeg. I hvert fald for sådan en som mig, som tilsyneladende har slettet al historisk viden fra harddisken. Arj, men kan I måske huske noget om den præromerske jernalder? Nej vel? Og så bliver det altså lidt svært at hidse sig op over tudsegamle potteskår og flintesten. Til gengæld var udstillingen Syv vikinger rigtig spændende og lærerig, og den har virkelig vakt Ludvigs interesse for vikinger, så nu har vi aftalt at vi skal vi til vikingetræf derude til sommer.
Moesgård Gods i pænt solskinsvejr
Ludvig er vild med en pige fra sin stue ovre i børneren. Han har endda besluttet at han vil giftes med hende. Hun er en rigtig sød pige, og selvom hun starter i skole til sommer og altså derfor er ældre end Ludvig, så gider hun ham tilsyneladende godt. Hun er i hvert fald altid sød til at sige hej og vinke til ham når vi kommer og går ovre i børneren; og Ludvig får ildrøde kinder hver eneste gang. Simpelthen så sødt.
Ludvig har længe plaget om at få lov at invitere hende med hjem, men jeg har længe tøvet med opringningen til hendes forældre, for tænk nu hvis hun ikke havde lyst til at lege med en grønskolling som Ludvig. Av, jeg ville ikke kunne bære hvis han skulle få sit hjerte knust allerede som 4-årig. Men den søde, søde Lea vil gerne besøge Ludvig, så på torsdag har de to en legeaftale, og Ludvig er ved at gå ud af sit gode skind af bare spænding; og siden aftalen kom i hus er spørgsmålene haglet ned over os. Hvornår kommer Lea? Er det i dag? Hvor mange gange skal jeg sove før hun kommer? Orv, hvor bliver det bare så hyggeligt.
Lille bille med gummer der kløer
Om et par dage er Severin 8 mdr. gammel, og om jeg fatter hvor alle de dage er blevet af. Det føles som var det igår jeg havde veer, og fuldstændig manisk begyndte at pudse vinduer og bagefter cyklede i Netto efter lakrids og cornflakes. Et par timer senere var jeg mor til to. Det er fandeme vanvittigt at føde! Selv her knap 8 måneder efter den seneste fødsel, er jeg rystet i min grundvold over hvor langt ude vildt det er at give liv til et lille, nyt menneske, og jeg kan ikke se Hjælp, vi skal føde på DR uden at hyle. Jeg fælder ikke bare en lille tåre; jeg tudbrøler. Det er så stort og fantastisk og ubegribeligt. Har jeg ret?
Et par af vores venner skal være forældre lige om lidt, og det er bare spændende, sår'n lidt fra sidelinien, at få lov at følge med i nedtællingen til den dag, som for evigt vil forandre deres liv. På den ene side er jeg misundelig over at det ikke er mig der skal føde, og på den anden side er jeg bare så lettet over at jeg aldrig igen skal igennem sådan et smertehelvede. Al respekt i al evighed til alle de seje damer derude, som har født - uanset om barnet er kommet ud af fødehullet (som det hedder herhjemme når Ludvig vil have fødselsprocessen forklaret) eller via kejsersnit. Kæft mand, vi er seje!
13 kommentarer:
Ludvig ser en kende skræmt ud ved siden af Ballemanden. :-) Af en eller anden grund skulle vi til Moesgård et par gange om året med skolen og jeg husker det bestemt også som ufattelig kedeligt.
Men vi vil da totalt gerne med til vikingehalløj derude til sommer hvis der kommer sådan noget.
Ps. man er altså mega kodyl sej når man har født! Høj femmer til os! :-)
Tanja - Vi skal da SÅ meget til vikingetræf, skal vi! Det kunne måske være afløseren til traktortræk i Boulstrup, som jo ellers var lige ved at blive en tradition.
Mjød og pølser!
Så ikke klippet, og har vist heller ikke behov for det. Nej er, i min verden, lige så naturligt som ja. Og det handler jo heller ikke om at man render rundt med nej-hatten på, men at man forsøger at lære sin barn grænser fra den spæde start, tænker jeg...
Den første forelskelse, hvor sødt! Og fantastisk at han glæder sig så meget.
Vevika - Hørt! Ingen tager skade af et velment og kærligt nej.
Og ja, den der forelskelse...suk! Tænk at min lille babydreng er blevet så stor at han har fået øje for andre end sin moar.
Nej er et godt og meget brugt ord - mine forstår det bare ikke så godt som Ludvig ;) jeg æææælsker iøvrigt at læse med her :)
Jeg er helt enig, og plejer ellers også at synes hun er fornuftig nok at høre på hende Lola Men altså den der pædagogik med at børn ikke forstår et nej - helt ærligt. Altså til at starte med fatter børn jo ingenting - det er noget vi som forældre lærer dem, heriblandt også ord og begreber som nej og ja. Jeg har en veninde, der heller ikke ville bruge nej over for sin søn da han var lille og i stedet farede rundt efter drengen, når hun var på besøg og begyndte at flytte på de ting vi havde stående i børnehøjde. Mega-irriterende! Både at se på, fordi det var ret stressende at hun ikke sad stille mens de var der, og fordi man så skulle gå og sætte alt på plads bagefter. Nogle folk skulle altså bare ikke være så bange for at opdrage deres børn! Ikke at det betyder jeg selv har 2 pragteksemplarer, men de forstår da forskellen på et ja og et nej - at de så ikke altid følger anvisningen, især for den stores vedkommende, er en helt anden diskussion, men det har nok også noget at gøre med man er blevet lidt over 2,5 år gammel
Lola, for fanden! Ja, det er måske lige lovlig radikalt. Jeg er helt enig i, at man skal være tydelig over for sine unger, og det er jo rigtigt nok, at de ikke forstår ordet ‘ikke’ – men det er jo noget andet.
Ifølge min guru (marte meo-Else) skal man sige fast ‘nej’ uden at fortrække så mange miner og følge det op af en bevægelse, for eksempel. Man kan evt. flytte babyens hånd, eller man kan flytte tingen, hånden ikke må røre ved. Og det må man så gøre 200 gange om nødvendigt – eller man må fjerne genstanden, når man ikke lige orker mere.
Lille Trold bliver 22 mdr. på onsdag, og han har i en rum tid godt fattet beskeden ‘nej’. Om han vælger at reagere på den, er noget andet, men som sagt (også af en eller anden klog person, sikkert Else) skal børn have ting at vide op til 200 gange, før de fatter det.
Ja, det var bare min mening! Go’ dag!
Lola er mainstream og tjener penge på at være i fjernsynet. Så dur det naturligvis heller ikke at sige noget andet end det flertallet vil høre.
Og ja, vi siger også nej, når vi mener nej.
ha' en smuk søndag derude
Nu har jeg jo ikke haft et barn endnu - han skal lige have den sidste måned i ovnen ;) Men om Lola vil have det eller ej, så vil knægten nok høre ordet "nej" herhjemme, inden han er 22 måneder. Som du også skriver, er der jo forskel på hvordan man siger det ;)
Ej jeg blir' sgu helt rørt over den lille drengs følelser, håber sådan hun også vil giftes med ham:-)
Ja fødsler er for vildt, det største man kommer til at opleve i sit liv... altså både fødsel og barn! JEg sidder også og hulker mig igennem programmet, min mand synes jeg er lige lovlig følsom! Men det foregår oven i købet på Hvidovre hvor Sylvester kom til verden, så jeg får de vildeste flashbacks når jeg ser det hele igen:-)
Lola er røv og nøgler. Siden Go'Morgen Danmark lagde sendetid til hendes; "Homoseksuelle bør ikke få børn, fordi børnene risikerer at blive mobbet" har jeg fuldstændig lukket ørerne for hendes 'ekspertudtalelser'.
(jeg mener; hvad blev der af "nogle forældre burde opdrage deres børn bedre, så de ikke mobber børn af minoriteter, rødhårede, dem med stritører og lidt for meget sul og hvem-har-vi-eller).
Nej, Lola. NEJ!
Svært at fjerne det de ikke må få fingerne i. Vaskepulver, skålene i de nederste skuffer, glassene i mellemste skuffe, past, sukker, ris i en anden skuffe. De er jo overalt de børn, og måske mest drenge. Men ser da frem til at mellemhjerneren? Begynder at "virke"....
Christina - Jeg kan love dig for at Ludvig heller ikke altid forstår et nej. Det er i hvert fald ikke altid han accepterer det :-)
Dejligt at du kan lide at læse med.
Mie - "Til at starte med fatter børn jo ingenting" Ha. Fantastisk udtalelse. Den må jeg huske at bruge ved førstkommende personalemøde.¨
Og ja, gu er det stressende når andre forældre styrter rundt efter deres umulige unger i stedet for at bede dem om at makke ret. Både Steffen og jeg var ved at koge over i IKEA forleden da et forældrepar drønede igennem butikken efter deres snottøs, som hele tiden stak af. "Amanda Juliane Petreaaaa, hvor er duuu?" lød det højt og konstant, og hver gang de endelig fik fat i pigen, kvitterede de med et "Nårh, der er du din lille spilop, kilde kilde kilde!" i stedet for bare at bede ungen om at holde sig i nærheden og vente med julelegene til de kom hjem. Kors, altså!
Louise - Jeg tror, Else har fat i den lange ende der.
Kommer der i øvrigt ikke snart et nyt referat på din blog fra et af hendes seminarer? Det er ret god læsning.
Peter - Hørt!
Annette - Jeg kan forestille mig, det må være noget af en kunst at have børn uden at sige nej ind imellem.
Du bliver en fantastisk nej-sigende mor snart :-)
Fru Schou - Orv, ja jeg kan forestille mig, det må trykke endnu mere i tårekanalerne når du ligefrem selv har været der, der på AOMA eller hvad de kalder det.
Fantastisk serie i øvrigt!
KaDaHoe - Har hun sagt det??? Ha ha, hvor fantastisk gammeldags og uvidende. Skøre kælling. Hun pjækkede vist fra pædagogseminariet den dag de havde om sund fornuft.
Send en kommentar