Fastelavnsforberedelser

Morgenudsigt fra Ludvigs værelse

I sidste uge døde desværre et kært familiemedlem og i fredags var jeg på Samsø med familien for at tage afsked. Pyh, hvor den slags altså trækker tænder ud. Én ting er at miste en man holder af, det er hårdt nok i sig selv, men at sidde i kirken og skulle rumme ikke bare sin egen, men hele sin families sorg, det var næsten mere end hvad jeg kunne holde til. En klog sagde en gang, at i stedet for at begræde at et liv er slut, skal man i stedet glædes over at det blev levet. Det lyder jo sådan set fornuftigt nok, men det er denondenlyneme svært at have ja-hatten på når man siger et sidste farvel.

Bisættelsen var smuk og dagen endte alligevel med at vi kunne smile og grine af det der var en gang, men der har hængt en mørk sky over mig siden jeg kom hjem fra Samsø, og sådan en er svær at ryste af sig.

Glad, glad baby

Til gengæld var det helt vildt skønt da jeg så kom hjem til min egen familie igen. Min raske og levende familie, som jeg så tit tager for givet, men som jeg har husket at snerre mindre af og kysse mere på de sidste par dage. Steffen blev hjemme og passede børnene mens jeg var på Samsø, og det var gået rigtig fint. De havde bagt pandekager og rigtig hygget, men jeg kunne mærke at Ludvig havde savnet mig. Det er ellers ikke så tit han får mulighed for det, for jeg er jo hende som altid er her når Steffen er afsted. Han kyssede på mig og klamrede sig til mig da jeg kom hjem, som jeg ikke længe har oplevet, og jeg nød det i fulde drag.

Det går stadig fint med ikke at amme om natten. Nogle nætter vågner Severin og skal have en enkelt tår inden han kan sove igen, men langt de fleste nætter sover han lykkeligvis fra kl. 20.00-06.30 og vågner kun et par gange fordi han har tabt sin sut. Vi kan ikke helt finde hoved og hale i hvad det er der ind imellem får ham til at vågne og være sulten, men vi er egentlig også lidt ligeglade. Jeg gider ikke at gøre det her ammestop til et projekt, som med vold og magt skal tvinges ned over baby, så nu hvor vi kan se, det går den rigtige vej, lader vi lidt Severin selv styre hvad der skal ske. Jeg synes, det er helt vildt hyggeligt at amme, men om natten? Nej tak!

Ingen børn er ens, det ved vi godt, men det er så svært ikke at sammenligne Severin med Ludvig i alt hvad han gør. Vi bladrer jævnligt annalerne igennem for at se billeder og video af hvad Ludvig kunne og ikke kunne da han var på Severins alder. Konklusionen er, at Ludvig var noget mere fremme i skoene, havde mere hår, flere tænder og generelt kunne mere end lille bebs kan nu. F.eks. ville Ludvig som syv måneder gammel strække armene over hovedet når vi spurgte ham hvor stor han var. Spørger vi Severin om det samme, sidder han bare og griner af os og har absolut ingen idé om hvad vi vil have ham til, skønt vi har øvet. Jeg troede ellers, at to'eren altid var mere rap til at tilegene sig nye færdigheder, men jeg tænker at det nok skyldes at vi var mere på dengang Ludvig var lille; han fik trods alt vores absolut udelte opmærksomhed.

Februar 2008 og 2011

Ludvig og jeg var på strøgtur sammen forleden for at finde nips og sager til hans nye værelse, som by the way endnu ikke er opført, og traditionen tro måtte vi et smut i Fætter BR, hvor Ludvig elsker at stå og glane på plasticragelse fra gulv til loft. Og så var det at han proklamerede, at han vil være Buzz Lightyear til fastelavn. Buzz Lightyear? Hvad bliver det næste - sko med blink i og Peter Plys-tapet? Jamen, for filan altså; i snart fem år har jeg hoppet på tungen for ham og så byder han mig det her. Jeg er helt skabagtigt allergisk overfor polyesterkostumer, så jeg er så glad for at Ludvig altid har villet være cowboy, ridder og sørøver selvom alle de andre drenge i børneren - og vuggeren også, for den sags skyd - rendte rundt i ens røvsyge polyesterkostumer fra Fætter BR, mens vi har hygget os med at lave kostumerne selv. Han er ikke en gang specielt vild med Toy Story. Han har set én af filmene for 100 år siden, og den sagde ham ikke specielt meget, så det med at han vil klædes ud som Buzz må komme fra nogle af hans homies fra Månestuen. Heldigvis kom Ludvig til fornuft igen og besluttede, at han i år vil være pirat; og vi fik hurtigt flikket et kostume sammen. Ho ho ho og en halv flaske rom!

Klar til fastelavn i børneren.

Ludvigs manglende fortænder gør, at han altid har et lidt bøvet udtryk når han har munden åben på billeder. Jeg saaavner altså de to små pløkker. Det gør Ludvig vist også. Han spørger jævnligt hvornår de nye tænder vokser frem.

I dag var vi på besøg hos Ludvigs gode ven Sofus, som var så venlig at låne Ludvig sit Buzz Lightyear kostume med hjem. Ludvig hoppede i det med samme og var så stolt at mit morhjerte smeltede og jeg straks besluttede, at hvis han pludselig hellere vil klædes ud som Buzz til fastelavn i morgen, så er det helt okay. Ludvig insisterer dog stadig på at skulle være pirat. Døøøgtige mors dreng!

Men for at vende tilbage til den strøgtur der, så fik vi købt nogle rigtig fine ting i vores yndlingsbutik, Børnenes Magasin i Badstuegade. Jeg elsker elsker elsker den butik og alle dens fine ting og sager. Vi fik bl.a. købt en Happy Lights-lyskæde som den Severin også har. Det er helt genialt at man selv kan blande kuglerne og bestemme hvilken farve de skal have. Ludvig startede med kun at ville have røde kugler - hvad fanden er der med det barn? - men kunne heldigvis overtales til at vi tog én af hver farve. Så mangler kun en tur i IKEA og så er det værelse indrettet.

Fuld fart på sansegyngen

Siden vi flyttede ind her i huset hin sommerdag for snart fem år siden, har vi været trætte af de karrygule klinker i vores entré og bryggers. Egentlig var jeg ved at vænne mig til det gule indslag, men for Steffen var det yderst magtpåliggende at få skiftet ud, så ta-daaah:

Før og efter - og forskellen er til at få øje på, ikke? De nye fliser er i virkeligheden lysegrå og ikke fimsede gule som på billedet

Klinkerne var vi så smadderheldige at få af Peter V. og så var det bare at ringe efter en murer og en tømrer, som kunne tage sig af resten. Jeg må indrømme, jeg synes det pynter. Så er der ét mere boligprojekt at vinge af på to do-listen. Gulvet i bryggerset er dog stadig karrygult, men nu blev Rom jo heller ikke bygget på én dag, vel?

Tømreren er også allerede booket til at trylle en væg frem ude i køkkenet, og det kan faktisk kun gå for langsomt. Vi er vildt utålmodige hvad sådan noget angår, Steffen og jeg. Har vi først fået hvad vi synes er verdens bedste idé, skal den helst effektueres med det vuns.

Lille bebs sov lunt og godt i den siberiske kulde. Imprægneret med Wind- and weather creme fra Weleda

og godt pakket ind i uldtøj og Voksipose, sov han som en drøm trods de mange minusgrader

Slavebedsteforældrene tager sig af krapylerne på Samsø

Der er i øvrigt sket et gennembrud i broderskabet herhjemme. Severin har indtil nu kun været på tålt ophold her i husstanden, i Ludvigs øjne; men lige pludselig er Ludvig faldet for bebs - med et brag. Han aer ham over håret, henter legetøj til ham, følger spændt med når han får mad, får lille til at grine og har endda - fasten your seatbelts - kysset ham på munden! Det er store sager for en som måtte bestikkes med popcorn og slush ice for bare at stille op til fotografering med sin nyfødte lillebror, og som længe var ved at kaste op over synet af babysavl. Det er så fedt at være vidne til hvordan Ludvig tager sig af Severin og hvordan han virkelig og helt oprigtigt holder af ham. Søde, dejlige børn.