Ludvig og jeg muntrer os med mavemaling inden dunken pludselig er væk igen
Nu håber jeg bare at stikpiller og hindeløsninger og hvad de ellers disker op med i morgen, sætter hurtigt skub i fødslen. Jeg har læst mig til, at sådan en igangsættelse kan strække sig over flere dage, men jeg har ja-hatten på, og håber og tror at jeg føder allerede i morgen. 28.06.11 lyder pænt og vi når at få doubble up på børnepengene til juli. Det er også værd at tage med. Ha.
Giv endelig lyd hvis du har en god anekdote om igangsættelse, der superduper lynhurtigt endte i en fødsel. Jeg trænger til nogle solskinshistorier fra det virkelig liv. Og hvis du er en af dem, som blev sat i gang og så alligevel først fødte tre-fire dage senere, så bare hold det for dig selv. Eller lyv. M'kay?

25 kommentarer:
Hej Ida.
Så vil jeg da gerne komme med en dejlig historie.
Jeg blev sat igang med Andrea.
Fik lagt stikpille op 9:30.
Murren i maven begyndte omkring kl. 14.
Aktiv fødsel fra 16:15 og Andrea var ude 21:32.
Hilsen Janne....som håber du føder i morgen:-)
Pøj pøj med det hele - bare klø på og behold JA hatten på...det er jo 2. gang, så det kommer helt sikkert til at gå lyn hurtigt....min 2. fødsel tog 5½ time fra start til slut - det er sku da til at overkomme:-)
Go fødsel:-)
Kh. Malene
Jeg kan godt fortælle sådan en god historie om igangsætning.
Jeg blev at igang med mit første barn. Stikpille op om formiddagen, hjem og slappe af, veer om eftermiddagen, ind på hospitalet igen, prikke hul på hinderne, flere veer, baby ude kl 19.30.
Du må gerne kopiere fremgangsmetoden, hvis du har lyst :D
Jeg håber, det allerbedste (og hurtigste?) for dig i morgen.
Kh
Mette Marie
Held og lykke med det hele :)
Håber det bliver en bebs til jer i morgen.
Hvor er det altså bare spændende!!!
Kh Linn
Copy paste fra i går + lidt mere:
Jeg blev sat igang fredag aften, sov fint hele natten, fik veer kl. 6, kl. 8 tog de vandet kl. 10 var han født! Var en fantastisk fødsel selvom det hele gik meget hurtigt! Læs gisp i 1 time fordi drengen nåede at vende sig i farten ! Men ud kom han på 2 pres ;-) Så jeg håber jeg bliver sat igang igen, hvis jeg skal have en mere engang :)
Held og lykke med det hele!
Smil fra Mia
Faxe Kondi, siger jeg bare. Så er der slet ikke behov for igangsættelse. Pøj pøj med det :-)
En veninde har netop født 42+0 efter igangsættelse.
Stikpille kl 14
Veer begyndte så småt ca. kl 15
Født 19.15
Så det er bestemt muligt at nøjes med en halv dag :)
Pøj pøj!
Min veninde, som fylder 33 år imorgen d. 28/6 (er det mon et tegn?) blev født tre timer efter hendes mor blev sat igang.
Ih, det lyder spændende!!
Fik løsnet hinder ved barn nummer ét, da jeg var gået 3 dage over termin. Veerne gik igang 7-8 timer efter, og så gik det ellers slag i slag og efter 9 timers regelmæssige veer var lillemanden født. Flot for et første fødsel :-)
2. og 3. gang startede showet af sig selv og jeg havde begge gange kun en times veer, og så var den ged barberet.
Jeg tror på det bliver imorgen!
Rigtig meget held og lykke. Det bliver så stort!
Kh Ulla.
spændende :) jeg er ikke blevet sat igang, men jordemoderen forsøgte hindeløsning fredag eftermiddag. Fredag aften var jeg ret irriteret på hende fordi jeg fik ondt, jeg troede det var hindeløsningen der gjorde ondt, men det viste sig at være veer og Holger var født næste morgen. Og det er ret hurtigt for en som mig, der var 3 dage og sindsyge sindsyge smerter om at føde første gang. Nå men ihvertfald på baggrund af mine erfaringer så tipper jeg på Severin er ved at være ude nu :) ( en lille detalje er måske jeg gik 16 dage over termin)
Kh Heidi
Gusse kom ud 22.43 på stikpille lagt klokken 10.
Villads krævede tre gange stikpille, men så gik der også kun fem timer fra første rigtige ve.
Bare tænk i veer og nedad i dit bækken, så skal du nok få gang i sagerne (taler af erfaring – hver gang jeg under Villads’ fødsel begyndte at bekymre mig om Gustav eller andet, gik det i stå. Fokusér!)
Ingen stikpiller, men hindeløsning kl 9 fredag morgen. Jordemoderen gjorde et stoooort nummer ud af at det overhovedet ikke var sikkert at det virkede og blablabla. Fik en hulans masse plukveer efter 1 time, og de varede i 3-4 timer - og så forsvandt de. Intet. Indtil kl 20 om aften - og så var der ingen tvivl. Fødsel igang. Hun blev født kl. 7 næste morgen.
Jeg fik at vide at hindeløsning oftest virker - men det er så svært at vide hvornår, så at det efterhånden har fået ry for "ikke at virke". Hmm...jeg synes det virkede. Godt.
PS: selve det at få løsnet hinder gjorde ikke ondt. Det troede jeg det skulle. Men nej. Easy.
Al held & lykke!!!
Uhlala - hvor spændende! Kan ikke lige komme med nogen erfaringer på igangsættelsesområdet, men ifølge http://carportognoia.blogspot.com/, så skulle Faxe Kondi også være en en rigtig god fødselskickstarter ;o) Pøj pøj, det bliver stort!
Jeg vil bare ønske dig held og lykke - jeg håber, det hele går præcist, som du ønsker det - og at I får jer en rigtig god fødsel :)
Hvor er det spændene...
Jeg blev sat i gang på min terminsdag om morgen, veerne tog til om aftenen og Dicte er født kl. 05 næste morgen.
Held og lykke i dag!
Kh. Tenna
Jeg er en af dem, der lige holder kæft med mine igangsættelses fortællinger ;)
Men vil bare lige sige rigtig meget held og lykke!!!
Hejsa.
Du får da også lige min solskinshistrorie da jeg skulle have nummer 2 : ))
Mødte til igangsættelse kl.9.00 - var der 3-4 cm åben
Fik taget vandet kl.10.00 - minus veer...
Vedrop kl.11.00 - laveste dosis
Veer kl.12.00
1 stk Oscar kl.12.45.......
Så ja pænt hurtigt forløb - og måske også lige lovlig hurtigt....
Rigtig meget held og lykke.
Kh Sofie
2 gang. fødte jeg på selve dagen 26.06.09 Skrev jeg på FB kl. 13.30 "KOM SOMMER, KOM SOL, KOM BABY" og ca. 1,5 time senere begynder veerne og fødte så 20.34
Min søster har faktisk også fødselsdag idag :)
Men måske du bare skal sige den sætning for den passer meget godt på dagens glimrende vejr idag..
Men pøj pøj med at få den lille Severin ud til verden :)
Hep hey, hep hey ;o) Jeg hepper stadig... Og jeg fik løsnet hinder 2. gang - var 41+2. Det blev gjort ved 11-tiden om formiddagen, og kl. 18.30 fik jeg den første ve - og det var rigtige veer lige fra start af! Så jeg hepper på,at Severin kommer inden for det næste døgn... Pøj pøj og god fødsel. KNUS!
Jeg var hermetisk lukket, da jeg fik stikpille kl. 8.15. 12 timer senere kom vores dejlige søn til verden efter den mest fantastiske fødsel. Meget overraskende oplevelse. Jeg havde indstillet mig på, at det ville tage flere dage;-) Pøj-pøj:-)
HEP HEP HEP ! ! !
Stort knus og varme tanker fra 2000 :-)
Tak for alle jeres kommentarer og gode fortællinger om igangsætning.
Da vi kom på hospitalet i dag, var mit blodtryk pludselig normalt igen. Faktisk lavere end det nogensinde før har været, og så ville jordemoderen helst ikke sætte mig i gang. Det ville lægen til gengæld, men fordi der var run på på fødegangen, får jeg først taget vandet i morgen tidlig.
Jeg har selv åbnet mig 2 cm. og jordemoderen mosede lidt rundt i mig for at sætte lidt skub i tingene. Jeg har haft lidt småveer lige siden, men slet slet ikke nogle der batter endnu.
Så stadig ikke skyggen af Severin...
Aii! Skulle lige til at skrive, at du da garanteret allerede HAR født, for de igangsættelser, jeg kender, er endt med at føde natten inden. Alene 'truslen' var åbenbart nok. Men her i mit lille hjørne af landet skal man altså også være 42+0, før de gider røre en finger. Svinehunde!
Pøjpøj med presseriet, lige om lidt er han her. Liiiige om lidt...
- Kort/lang
Holder min mund omkr. min igangsættelse med Ludvig. Håber jordemoderen har rodet så meget rundt, at du lige om snart popper Severin ud:-D
Hep Hep,
Kh Ulla
Så føder du sikkert i morgen! Det er også bedre at føde en dag, hvor de ikke har så travlt på fødegangen. 2. gang fik jeg taget vandet 38+0 mandag morgen. De fik dog ikke gjort det ordentlig så der skete ikke spor. Tirsdag morgen tog de det igen, jeg fik en stikpille og mere vedrop. Første ve kom kl 14, kl. 14:30 fik jeg en epidural og kl. 15 fødte jeg. Hurtigt og effektivt, da først det gik.i gang :)
Send en kommentar