Ludvig er ekstremt morsyg for tiden. Det er dejligt og smigrende og helt igennem pisseirriterende. Jeg får så mange kys og knus, og jeg nyder det i fulde drag, men jeg er ved at være træt af at det kun er mig der må give ham støvler på, åbne døren ovre i vuggestuen, holde i hånd, putte, børste tænder, hælde mælk op osv. osv. Vi ved godt, det kun er for en periode, at han skelner så stærkt mellem Steffen og jeg, men jeg synes efterhånden at den periode har stået på i rigtig lang tid nu. Du er den bedste sagde Ludvig til mig i dag, og så lænede han sig over til Steffen og sagde bestemt du er ikke den bedste. Tal om at have et signalstærkt barn. Ha ha.
15. januar 2010
Jeg skal være storebror!
...sagde Ludvig pludselig midt i aftensmaden. Steffen så forskrækket på mig, som så forskrækket på Ludvig, som kastede sin pasta i sig og tilsyneladende ikke syntes at der var behov for at uddybe. Måske er det vennerne ovre fra vuggeren der har inspireret til den livlige fantasi. Gustav har fået en lillesøster, der hedder Frida. Og Julia er blevet storesøster. Men vi er altså ganske overbeviste om, at Ludvig ikke skal være storebror lige med det første.
Ludvig er ekstremt morsyg for tiden. Det er dejligt og smigrende og helt igennem pisseirriterende. Jeg får så mange kys og knus, og jeg nyder det i fulde drag, men jeg er ved at være træt af at det kun er mig der må give ham støvler på, åbne døren ovre i vuggestuen, holde i hånd, putte, børste tænder, hælde mælk op osv. osv. Vi ved godt, det kun er for en periode, at han skelner så stærkt mellem Steffen og jeg, men jeg synes efterhånden at den periode har stået på i rigtig lang tid nu. Du er den bedste sagde Ludvig til mig i dag, og så lænede han sig over til Steffen og sagde bestemt du er ikke den bedste. Tal om at have et signalstærkt barn. Ha ha.
Nå, men vi er hoppet på Thomas Tog-bølgen efter fine anbefalinger fra den lille die hard fan på Bygrænsen. På de fleste af Ludvigs dvd'er er der reklamefilm for andre dvd-film, og efter at han begyndte at messe Thomas...(lang pause)...og vennerne købte Steffen en Thomas Tog-dvd til ham, som gik lige ind. Jeg synes filmene er noget så kedelige, og togene ser mega skumle ud med deres flade ansigter og rullende øjne. Ikke desto mindre købte jeg Thomas Tog-figuren til Ludvig da jeg var i byen i dag. Han har ellers fået så mange gaver her på det sidste; både til brylluppet og til jul. Til sidst gad han ikke pakke flere gaver op, og hans begejstring for nyt legetøj døde lidt. Lige indtil i dag, hvor glæden lyste ud af ham da jeg fiskede det lille, blå tog op af posen. Han blev så glad for den, og smed sig traks på gulvet for at lege med den. Da han var i bad stod Thomas fint ved siden af og ventede, og da han kom op af badet blev toget kysset i begge ender - og på flagstangen (skorstenen). Nu ligger Lillen og krammer den under dynen, og glæder sig til at køre vildt med den i morgen tidlig igen.
Da Ludvig skulle puttes, læste vi Laura skal være storesøster, og da vi var færdige spurgte jeg Ludvig om han kunne tænke sig en lillebror. Nej. En lillesøster så? Niks. Men han vil stadig meget gerne være storebror. Jeg ved ikke hvordan vi får den kringlet, men vi skal nok finde en løsning. Så gav han mig et kys på kinden og sagde Uha, du dufter dejligt!
Ludvig er ekstremt morsyg for tiden. Det er dejligt og smigrende og helt igennem pisseirriterende. Jeg får så mange kys og knus, og jeg nyder det i fulde drag, men jeg er ved at være træt af at det kun er mig der må give ham støvler på, åbne døren ovre i vuggestuen, holde i hånd, putte, børste tænder, hælde mælk op osv. osv. Vi ved godt, det kun er for en periode, at han skelner så stærkt mellem Steffen og jeg, men jeg synes efterhånden at den periode har stået på i rigtig lang tid nu. Du er den bedste sagde Ludvig til mig i dag, og så lænede han sig over til Steffen og sagde bestemt du er ikke den bedste. Tal om at have et signalstærkt barn. Ha ha.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

6 kommentarer:
Ja, de siger sandheden de børn... uden filter. Jeg har engang i et ømt øjeblik kigget min dengang to-årige datter i øjnene hvorefter hun sagde: "Mig ka' besli' far!".
Jamen, så er linierne jo ligesom kridtet op. Der er ingen grund til at gå og tro man er noget, vel? :-) Ludvig har også en gang sagt til mig: "Du har et koldt hjerte!" Jeg ved ikke lige hvad det skulle betyde :-(
Ha, ha! Hvor opsamler de dog den slags henne? Jeg er bestemt heller ikke altid i kridthuset. I går da jeg lå og puttede med flødebollen, sagde han: “Jeg savner min søde, søde far. Gå ind i stuen, mor!” Da jeg så sagde, at i dag var det altså mig, der puttede ham, sagde han: “Det er jeg lidt ked af at høre!” Tak, min dreng!
Nå, men skønt, at I er hoppet med på Thomas Tog-bølgen. Og bare rolig, du skal nok blive glad for dem, det er jeg sikker på. Gustav ligger i øvrigt også altid ned, når han leger, for tiden.
Ha, ha, ha...det er altså top-top-humor. Way to go på aftensmaden!!
Tænker at I måske skal ha' et fadderbarn - eller adoptere en orangutang - eller noget i den retning...Så kan ham måske leve sine "storebror drømme" ud den vej.
Louise - Ha ha! "Min søde, søde far..." Hvor kært!
Lotte B. - Vi har allerede et fadderbarn. En dreng på 6 år fra Chile. Men det gør jo ikke ligefrem Ludvig til storebror. Vi er desuden de mest elendige faddere. Steffen kalder drengen for Pedro og jeg tror, han hedder Gonzales. I virkeligheden er det nok noget helt tredje. Aner det ikke. PBS sørger for at pengene til drengen bliver sendt afsted. Vi er ikke super aktive i det der fadderhalløj.
Nå, men for en god ordens skyld skal det lige nævnes at vores fadderbarn hedder Miguel. Jeg måtte lige bladre papirerne igennem for at finde frem til det, men så er det da på plads :-)
Send en kommentar