Da vi havde hentet Ludvig i vuggeren, kørte vi i Bilka. Spørg mig ikke hvordan vi orkede at have Lillen med derud midt i ulvetime og myldretrafik, og Ludvig blev da også utidig midt i herregårdsbøffen og pomfritterne. Ja, vi nappede aftensmaden i Bilkas bistro - det kan ikke blive fint nok når van Norde Clemmensen'erne er på tur - og skønt læderbøffen aldrig havde set skyggen af herregård, så røg den da ned.
Ludvig fik en kæmpestor og tung Rasmus Klump bog, og den fineste lille vinterjakke af dejligt, blødt, mørkebrunt fløjl. Det kan godt være, Bilka er et noller sted, men de har saftsuseme nogle fine ting ind imellem. Nøjs, vi har gjort røverkøb i dag.
På vej hjem i bilen, begyndte Ludvig at synge Tissemand, tissemand, tissemaaand. Vi forsøgte på bedste vis at kvæle latteren, for hvis Ludvig først får os til at grine, bliver han ved og ved, og tissemand skal altså ikke være hans nye motto. Hans valgsprog for tiden er se allesammen! Det siger han 117 gange om dagen. Hver gang han skal vise os sit puslespil, gøre os opmærksom på noget i fjernsynet eller bare gerne vil være i fokus, så udbryder han se allesammen! med stor glæde og entusiasme. Det lyder simpelthen så sødt. Og så er han blevet helt vild med høndykker (rundstykker) og hammonade (remoulade), men det er en helt anden historie.
Og så dagens gladeste nyhed: I tilfælde af at vi ikke er flyttet herfra inden Ludvig skal starte i skole, har vi netop fundet ud af, at Børnenes Friskole kun ligger et stenkast herfra. Fantastisk skole, lader det til, så nu har jeg ro i sjælen igen. Men vi vil alligevel gerne flytte i et nyt hus. Bare lidt længere væk fra Grenåvej, tak!