Kom og køb, kom og køb!

Enhver morblogger med respekt for sig selv har en lille nebengeschäft på hjemmeren, med børnenes aflagte tøj og sager - og nu også jeg.
Jeg har købt massevis af tøj til lillebror Severin hos Maria og Louise, og hos Ulla har jeg fundet skønne sager til Ludvig. Det er fedt fedt fedt at genbruge, og måske kan nogen derude nu få glæde af de ting og sager, vi ikke længere har brug for herhjemme.
Butikken finder du her, og du er mere end velkommen til at kigge forbi; også selvom udvalget endnu er sparsomt. Severin skal jo lige komme til verden og vokse ud af alt sit fine, nye tøj inden vi sælger ud af det, m'kay?

En kirke er en kirke er en kirke

Så er legehuset malet færdigt, og ligner sommerhuset på en prik. Det er blevet så fint! Nu skal Ludvig og morfar bare lige bygge en postkasse,

og så skal vi have lidt blomster som pynt. Ludvig har bestilt vintergækker og eranser (erantis)

Jeg synes simpelthen ikke, folkekirken er særlig large. Sgu ikke her i byen, i hvert fald. Altså, nu er det jo ikke fordi hverken Steffen eller jeg overrender kirkerne her i sognet, men når vi endelig kommer og skal bruge dem til noget, burde de så ikke bare være glade for at der er kunder i butikken? Vejlby Kirke er stadig ikke til at arbejde med. Til trods for at vi ligger tættere på dem end på Ellevang Kirke, så nægter de simpelthen at lade Severin døbe der. Og desuden ville de overhovedet heller ikke fastlægge dato for dåb før end ungen er født, kunne den meget lidt venligsindede dame i den anden ende af røret fortælle. Ludvigs barnedåb blev planlagt i april, to måneder før han kom til verden. Det var absolut intet problem i Skovby Kirke. Jeg kan forstå, man ikke fastsætter en begravelsesdato førend en eller anden er død, men en barnedåb? Come nu on, mand!

Selvportræt

Nå, men jeg gider altså simpelthen ikke Ellevang Kirke - overhovedet ikke - så jeg snakkede med verdens sødeste præst fra Risskov Kirke, som kunne fortælle, at vores sogn er helt fucked up i forhold til det med hvilken kirke man hører til, da sognegrænserne er sår'n lidt uklare i det fordi Ellevang lige pludselig blev plantet midt i det hele dengang i 70'erne. Hun sagde også, at hvis vi ønskede at skifte til Risskov kirke, kunne vi bare "løse sognebånd". Det var det mindste problem i verden, tilsyneladende. Hun havde i hvert fald ingen problemer med at tage os ind. I modsætning til andre præster, kunne jeg forstå, som er noget mere påholdende med at lade folk skifte sogn. Det rager jo ingen hvorfor I vil skifte kirke, sagde damen. Og hun har så evigt ret. Det kan måske godt lyde lidt skabet i nogens ører, at jeg ikke vil have Severin døbt i Ellevang fordi jeg synes kirken er kold og grim og upersonlig, men jeg er stadig medlem af Den Danske Folkekirke og betaler med glæde mine 0,89 % i kirkeskat, så lidt har jeg vel at skulle have sagt, hva'?

Nå, men nu løser vi i hvert fald de der snærende sognebånd og bliver fuldgyldige medlemmer af Risskov Kirke. Eller prospects hedder det vel, når man ikke ligesom planlægger at komme der hver og hveranden søndag.
Risskov Kirke er i øvrigt også en forholdsvis moderne kirke. Den er bygget i 30'erne og moderniseret i 90'erne. Men den er lys og venlig. Og så har den havudsigt. Så nok får jeg ikke min gammeldags-landsbykirke-drøm opfyldt ved denne dåb, men i det mindste slipper vi for jern-og-granit-helvedet Ellevang.

Samsk anemonehav ved Fredensdal

Hvis ikke det er blevet sommer nu, så ved jeg simpelthen ikke hvad. Hold nu op, hvor vejret har været fantastisk de sidste par uger! Vi har allerede fejret det gode vejrs komme med de første mange softice, snobrød og pølser over bål i haven, slush ice fra tanken og den første middag på Dokken på Samsø. Så er det i hvert fald sommer!
Vi har også allerede været i Tivoli Friheden; sammen med hundredvis af andre århusianske småbørnsfamilier. Vi stod i kø i hundrede år for at komme ind, men Ludvig var tålmodigheden selv og klarede ventetiden i stiv arm. Det var værre for mig. Jeg kan bare ikke klare at stå så tæt på fremmede mennesker. I en hel time blev min intimsfære catecrashet af svedende, ildelugtende mennesker og deres små, fedtede unger. Uf, mand - jeg bliver total taktilsky i sådan nogle situationer. Og der var så mange der forsøgte at skubbe deres børn foran i køen, for så bagefter at lave den der Hov hov, Feodora-Clothilde - kan du lige vente på far!, hvorefter møgøret undskyldende smøg sig fem pladser foran i køen for at blive genforenet med sin datter, som så heller aldrig rigtig lærer at stå i kø. Ja, det er røv og nøgler at stå i kø i bagende sol, men vi kan jo ikke allesammen være de første der kommer ind, vel? Og så var der damen bag mig - jamen, for Helgoland da - jeg så hende da hun kom og stillede sig i kø, ca. 20 min. efter os; men pludselig havde hun kæmpet sig hele vejen op bag os og begyndte så at brokke sig højlydt over at nogen havde snydt foran hende. Jeg valgte at forholde mig absolut passivt - selvom hun fortjente et ordentligt los i tiskassen - og stod bare tung og bred som en traktor og fyldte så meget jeg nu kunne for at hun ikke kunne komme forbi. Tænk at voksne mennesker gider at skabe sig sådan for at komme ind i en forlystelsespark. Du skal nok komme ind til ballongyngerne, so! Jamen, vor Herre til hest altså!
Nå, men da vi så først kom ind i parken, var det super hyggeligt og Ludvig elskede hvert sekund af det. Jeg selv er desværre blevet for tyk til at kunne klemme mig ned i børneforlystelserne, så jeg var hende der holdt rygsæk og drikkevarer mens Ludvig og Steffen havde en fest.

Påskeharen kom heldigvis forbi sommerhuset og gemte et påskeæg i brændeskuret

Ludvig og Steffen på solnedgangstur ved stranden i Vesterløkken, Samsø

Ludvig er i øvrigt kommet igennem det tigerspring, som har pint os de sidste par måneder, og er nu igen sød med sød på. Det er piece of cake at putte ham og han sover nogle dage til kl. 8. Han synes ikke længere at alting er kedeligt og træls, og han plukker Bellis til sin moar hver gang han er i haven. Til gengæld har han nået en alder, hvor intet går ubemærket hen. Det barn ser alt og hører alt. Man kan end ikke snige en lillebitte lakrids i løgneren uden at han straks skal spørge hvad man gumler på; og selv når Steffen og jeg sidder i bilen og hvisker så lydløst vi overhovedet kan, hører han hvert et ord deromme på bagsædet.

En dag snakkede vi om vores venner, som, dengang de lavede nyt badeværelse og derfor var uden toilet, måtte køre på tanken hver gang de skulle bummelumme. Jeg konkluderede, at så ville jeg hellere skide i en pose og hælde indholdet i kloaken. Hvorfor vil du skide i en pose? spurgte Ludvig straks fra bagssædet, og jeg måtte ud i en lang søforklaring for at Ludvig ikke til samling ovre i børneren skulle fortælle, at hans mor ønsker at besørge i en plasticpose.

Der var også en gang, hvor et eller andet drillede mig så meget, at jeg måtte bande og svovle. L-o-r-t råbte jeg, med tanke på at Ludvig var til stede. Han ville selvfølgelig vide hvad det betød, og jeg forklarede at det betød lort, men at dét ikke lød så pænt at sige, så derfor stavede jeg det i stedet. Den fangede Ludvig, og hver gang jeg skal stave noget for Steffen for ikke at delagtiggøre mindste - eks. Skal vi ikke lige se en film og ha' en pose c-h-i-p-s i aften? - råber Ludvig LORT! så højt han kan og er mægtig stolt fordi han tror, han ved hvad jeg staver til.

På tur til Issehoved - Samsøs allernordligste spids

Tænk at man næsten kan få hedeslag i april måned. Hurra for global opvarmning!

Efter fire lange påskedage i solen, er det dog skønt at komme hjem igen til internet, take away og en have der er sprunget ud mens vi har været væk

Barsel, du er min allerbedste ven

Vommen anno 2011 og 2007

Så er jeg faktisk gået på barsel! Eller jeg er i hvert fald blevet sygemeldt de sidste par arbejdsdage inden jeg alligevel skulle være gået fra. Jeg har længe døjet med ondt i lænden; jo tungere vommen blev foran, desto mere svajrygget blev jeg og nu har jeg bækkenløsning. Lykkeligvis er jeg fra nu af fri for de tunge løft og trælse arbejdsstillinger, man ikke kan komme udenom i børnehaven, men jeg har stadig Ludvig at tage mig af, og i forrige uge var jeg helt mutters alene med ham da Steffen var til noget musikmesse i Frankfurt. Det var edderbrodereme hårdt at være græsenke i syv lange dage med bækkensmerter og en snart 4-årig - der konstant ånder en i nakken og vil ha' et glas mælk eller lege med Playmobil - og selv skulle sørge for rengøring og indkøb, og al transport foregik på cykel, og fandme uanset i hvilken retning jeg cyklede, så var der modvind. Jeg var så færdig, mand!

Ludvig med sol på næsen har været oppe at slås med dørkarmen i mormors og morfars udestue. Dørkarmen vandt

Tilmed begyndte jeg midt i det hele at bløde. Jeg stillede selv diagnosen overanstrengelse og ignorerede det så egentlig lidt, men i løbet af et par dage tog blødningen til og så måtte jeg et smut forbi fødegangen. Og her lå jeg så og glanede i en evighed mens en maskine registrerede babys hjertelyd og alt så heldigvis fint ud. Det var meningen at en læge skulle scanne mig, men jordemoderen fortalte at hr. doktor først lige skulle hjælpe et par tvillinger til verden og dernæst bistå ved et kejsersnit, og så kunne vi nok regne ud at det ville trække ud med at få sving i den scanning, så jeg fik lov at tage hjem. Og heldigvis er blødningen standset nu, det er holdt op med at blæse og min privatchauffør er tilbage på Besservej. Så alt er godt igen, men nu løfter jeg heller ikke så meget som en finger før den unge er kommet til verden. Så' det sagt!

Nå, men det var den der sommerjakke til Ludvig vi kom fra. Den fine fra Danefæ, jeg havde fundet på Trendsales, blev solgt lige for næsen af mig, så jeg måtte på strøgtur, men kunne ikke finde en eneste jeg syntes var pæn. Alle de fine var anorakker fra Mini A Ture, og dem har vi nok af i forvejen. Og ja, i bund og grund er det helt og aldeles ligegyldigt hvilken jakke han får; det er bare mig der ikke gider glo på en grim las sommeren over. Og det er muligvis noget hormonbetinget, for jeg går jo ikke og bider mærke i hvad andre folks børn har på. Skaberi, er det. Nå, men det endte med at Ludvig selv fik lov at vælge en, og valget faldt på en lille sag fra Name It i sidste års farve, og den er faktisk ræddi fin.

 Severin til venstre og Ludvig til højre. For et par uger siden var vi til scanning, og det var igen en fantastisk oplevelse. Måske ikke lige så fantastisk som allerførste gang vi prøvede den slags, men det var dejligt at se Severin igen; også selvom bebs altid ser lidt mystifystisk ud i 3D.

På den ene side kan jeg godt se lighederne, og på den anden side synes jeg at billederneligner de fleste andre 3D-scanninger.

Måske er der alligevel noget med de kysselæber der...

Jeg er 30 uger henne nu og begynder at kunne se en ende på graviditeten. Såmænd ikke fordi det ikke er dejligt at være rund og gravid, men jeg længes bare sådan efter at møde ham Severin. Vi har ikke et ekstra børneværelse jeg kan gå og indrette, så mit redebyggerinstinkt begrænser sig til at ordne og gøre klar omkring puslebordet. Det er til gengæld også helt klar til at tage imod baby og lortebleer nu. Hvad vi gør når bebs skal have sit eget værelse, aner jeg ikke. Den tid, den hovedpine.

Vi har købt et legehus til Ludvig. Faktisk er det en fødselsdagsgave fra sidste år, som vi ikke liiige har fået taget os sammen til at købe før nu. Men nu er det her endelig; klar til at blive malet, indrettet og taget i brug. Steffen og muffi brugte det meste af en dag på at samle det, mens Ludvig gik rundt og sømmede imaginære søm i og var ét stort smil. Han elsker allerede det hus, og er så klar til at flytte ind med Brio køkken og postkasse og hele baduljen. Egentlig havde det været smartere om vi havde købt det legehus til Ludvig fra han var helt lille, så han kunne nå at få mere glæde af det, men vi trøster os ved tanken om at to'eren er på vej til at overtage huset når Ludvig bliver for stor til at lege i det.

"Hva' så, damer - ska' I ha' en Breezer?" Ludvig på vej til fødselsdag hos Sofus fra børneren

Nå, men det gode ved at være sygemeldt/på barsel, er at man har mulighed for at følge med i tvillingedåben. Ikke at det interesserer mig så meget, men det er dejligt for en gangs skyld at se noget andet end lorteserier på TV3. Flimsen har været tændt siden tidligt i morges, og skønt rollingerne ikke har fået deres navne endnu, har jeg allerede fået spat af hele baduljen. Specielt Natasja Crone. Jeg slukker fjerneren nu, og satser pengene på at børnene kommer til at hedde Sonny og Cher.

Til gengæld er jeg kommet totalt meget i dåbshumør. Altså Severins barnedåb, m'kay? Ludvigs flotte dåbskjole, som gudmor Mie syede tilbage i 2007, hænger fint og venter i skabet, og skabelonen til indbydelsen er allerede lavet. Jeg har sagt det før, men gentager mig gerne; der er ikke noget i vejen med at være i god tid. Det eneste jeg mangler nu, er at gøre kirkedegnen i Vejlby Kirke blød, så vi kan få lov at forrette dåbshandlingen der. Vi hører egentlig til Ellevang Sogn, og vores slags er de åbenbart ikke meget for at få ind i Vejlby Kirke. I hvert fald var de ikke til at hugge og stikke i da Ludvig skulle døbes, så vi måtte til Skovby, hvor jeg selv er konfirmeret. Ellevang Kirke er en moderne kirke, og jeg er ret gammeldags, så det går bare slet ikke at få lillebror døbt der; det giver da meget god mening, ikke?

26. august 2007 - Ved Ludvigs barnedåb for fire år siden havde vi store telte i haven, 56 gæster og live musik.

I år bliver det kun den nærmeste familie, et par venner og brunch eller frokost. Jeg skal lige love for, at vi nedtoner festlighederne ved nummer to 

Nå, men jeg nyder at være på barsel, og kan næsten ikke være i min krop af bare iver over at skulle vinke farvel til arbejdsmarkedet i over et år. Selvom jeg er glad for mit arbejde, så bliver det skønt med en pause fra andre folks børn. Forude venter et år som udelukkende skal handle om mig og min egen lille familie. Og jeg har allerede fundet en stak bøger frem, som jeg agter at læse mig igennem imellem amninger og bleskift, for sådan en barsel er jo den rene badeferie, ikke? Så kan jeg ligge i en blød hængekøje i en solbeskinnet have og blive klog på anerkendende pædagogik og sår'n, mens mindstebarnet sover lange lure i barnevognen - og ikke gi'r det mindste kvæk fra sig!

Can't escape the loser sign. Herhjemme er vi vilde med 'Natholdet'