Adieu middagslur!

Først smider han bleen og lærer at bummelumme på toilettet, og nu sover han skisme heller ikke middagslur længere. Det er jo helt tossi, som den dreng bliver stor. Vi kan godt mærke at Ludvig, som følge af den manglende middagslur, nemmere bliver irriteret om eftermiddagen, men når Ludvig er utidig er der knap nok nogen der lægger mærke til det fordi han er det på sin egen velopdragne måde. Derfor er vi heldigvis forskånet for hysteriske anfald og nedsmeltninger, og det er dejligt.

Men hvor har han fart på, ham Lille. Raketfart. Pludselig en dag kunne vi se at han var vokset helt enormt i løbet af sommeren. Både i højden, men i den grad også i sproget. Alle børnehavebørn - her i kommunen, i hvert fald - tilbydes en sprogscreening når de er 3,3 år. Ludvigs stuepædagog synes dog ikke den er nødvendig at lave på Ludvig, da han har et rigtig fint sprog og ordforråd; et ordforråd som vi kan høre vokser for hver dag. Dog har han stadig nogle gange svært ved at udtale enkelte sm-, k-, og br-lyde, så smør bliver til pør, kasse bliver til tasse osv. Hans udtale bliver dog bedre og bedre, så det skal han snart vokse fra, er jeg sikker på.

Rumpenisse i fuld galop

Vi kunne desværre ikke finde en firkløver, men heldigvis er en trekløver lige så fin. Se venligst bort fra de sprukne pølsefingre

Vi elsker at komme ud i det blå. Pakke barn og hund, samt gummistøvler og madkurv, og så bare afsted. Senest endte vi i Ramten Skov på Norddjursland, hvor vi fandt svampe og spor fra rådyr. Ludvig fik samlet en masse gode pinde, og vi andre blev luftet godt igennem. En skøn familietur. Vi glæder os til at komme afsted på eventyr igen her i weekenden. Nogle gode idéer til hvor vi kan tage hen? Vi kan vist ikke klemme mere spænding ud af Kalø Slotsruin. Hø hø.

Vi brugte den ekstra hundelortepose til at samle fine ting i skoven, som Ludvig tegnede da vi kom hjem

Det gode ved efteråret er, blandt mange andre ting, at man skal have ny garderobe. I hvert fald hvis man kun er tre og vokser med lynets hast. Flyverdragten fra tidligere i år, passer Lille heldigvis endnu, men nye vinterstøvler, handsker og den blødeste elefanthue til børnehavebrug er det blevet til indtil videre. Man når jo at lure en del forskellige mærker og -modeller af når man selv arbejder i en børnehave, og hvor meget jeg end elsker flotte skindstøvler fra de dyrere mærker, så er det altså ikke altid dem der bedst holder tæerne tørre og varme. Jeg si'r det bare. Når man skal hoppe i vandpytter og sne på legepladsen, synes jeg at de der gyselige termogummistøvler - som dem vi lige har købt til Ludvig - er de bedste. Herhjemme kan han få et par lidt lækrere vinterstøvler til når vi skal på skovtur og til stranden.

Jeg har købt noget børnetøj hos Ulla i Tyskland. Det kom med posten igår og vakte stor lykke hos både mor og Lille.

Vinterstøvlerne er også spritnye, og Ludvig glæder sig til at tage dem i brug

Jeg kom vist til at skrive et indlæg en gang, om at jeg ikke kunne fine på at give flere hundrede kroner for et stykke børnetøj. Men det var kun lige indtil jeg så denne flotte vest fra Lady Marmelade i Århus - til halv pris hos selvsamme Ulla

Ikke utidig, men en smule overtræt fremfører Ludvig her et flamenco/luftguitar/volapyk-nummer efter aftenbadet

Mens vi venter

...på at bloggen bliver sig selv igen.

Puha, for en forskrækkelse! Jeg skulle bare lige snuse lidt til de forskellige skabeloner, som Blogger tilbyder, og pludselig så bloggen helt tosset ud med provencialsk tema og blå ud over det hele. Jeg vidste ikke hvordan jeg var endt der, og værst af alt, så anede jeg ikke hvordan jeg kom tilbage igen. Det har nu taget mig tre nervepirrende timer og finde bloggens gamle look igen, men desværre røg hele sidebaren til højre, så nu må der lidt nyt til. Så hvis du synes, her virker lidt tomt og hvidt, så er det bare mig der bakser med html-koder og andet jeg ikke har forstand på, m'kay?

Vi fremavler sædvanen tro elefantastisk store brombær, og mormors lækre islænderstrik er taget i brug igen

I denne uge skete det endelig - ta daa! - Ludvig lavede stort på tønden. Jeg hoppede rundt med armene i vejret og skreg juhu da det skete, mens Ludvig blot så måbende til og knastørt sagde Du behøver altså ikke gøre det der. 3 år gammel og allerede pinligt berørt over sin mor. Det er næsten for tidligt, er det ikke? Nå, men vi er lykkelige for at Lille nu er færdig med at klatskide sig selv ned ad benene ovre i børneren. Slut med ekstra vasketøj og røde numser.

Dårlig vinkel for de bredhoftede, allright?

Vi har haft nogle milde efterårsaftener her i 8240, hvor det har været muligt at spise udendøre.
Fantastisk at nyde sensommersolen sammen på den nye terrasse

Yes! Vi fik den; sofaen fra Gul & Gratis. Jeg har lidt blandede føleleser omkring det med at købe brugt. Kan man falde i søvn med ansigtet ned i en sofa som en fremmed måske har svedt, pruttet og det der er værre i? Det må komme an på en prøve. Lyksageligvis er sofaen med aftageligt betræk, og hvis vi er alt for sarte må vi sende skidtet til kemisk rens.
Men altså, fra nu af blogger jeg kun herfra, fra mit hjørne i den over tre meter lange sofaneser. Den fylder det hele her i vores lille stue, og er stor som en båd så der er plads til os alle tre på én gang men den er så hyggelig at jeg tror vi kommer til at gro fast i den inden efteråret er omme. .

Jeg har fået mig en ny tassevering, som Ludvig kalder det. Jeg har længe gerne ville have tatoveret en af hans tegninger på min arm, og de sidste par måneder er han blevet helt eminent til at tegne ansigter. For nylig tegnede han sig selv, Steffen og jeg, og jeg er rigtig glad for den tegning, så det endte med at blive den jeg fik foreviget. Det er elleve år siden jeg sidst fik en tatovering og ligesom med fødsler, så glemmer man lidt hvor nas det egentlig gør. Jeg var alene inde og få tegningen foreviget, mens Ludvig og Steffen spiste is og nød festugen, så der måtte jeg spille helt og bide det i mig, men da jeg så kom hjem på sofaneseren; hvor var jeg altså godt nok sølle resten af dagen. Slut med det ungdomspjat. Det her bliver den sidste. Håber jeg.

Jeg er sååå glad for mit fine portæt! Og heldigvis for det, for det kan ikke vaskes af

"Her kommer Pikko Tandtråd! Tjullahop, tjullahej..."

Det ku' altså være ret fedt hvis jeg havde en storebror, udbrød Ludvig en dag efter endt aftensmad. Bare sådan lige pludselig og ud af det blå. Jeg orkede ikke at forklare, at den førstefødte aldrig kan få en storebror, men prøvede i stedet at lokke med en lillebror eller -søster. Vi forsøger jo at blive gravide igen og vi håber at der kommer en lille van Nordelicious bebs til sommer, og derfor er det ret rart at vide om Ludvig kan sige god for en lillebror eller -søster, eller om han simpelthen insisterer på at få en storebror. Ludvig synes, det er okay med en bebs i huset. Så længe den kommer til at hedde Ludvig.

Ludvigs lille butik

Kom og køb! Kom og køb!

Ludvig og jeg har haft vores debut som kræmmere ved det lokale børneloppemarked i fredags, og det indløste lige præcis - kachiiing! - 84 kr. Vi solgte ikke så meget, men vores målgruppe var heller ikke særlig godt repræsenteret på pladsen. Vi havde masser af gode bøger og lækre træpuslespil med - alt det som Ludvig er blevet for stor til - men han var den yngste krejler på pladsen, og de andre børn var tilsyneladende kun interesseret i Bratz og Spiderman. Bah!

Vi havde kun lige fået tømt den hårdtprøvede cykeltrailer og arrangeret alt legetøjet på vores tæppe, da Ludvig begyndte at miste tålmodigheden. Han blev med at spørge hvornår der mon ville komme nogen og købe noget i hans butik, og heldigvis havde jeg hjemmefra forberedt ham på, at ingen måske havde lyst til at købe det vi havde med. En håndfuld kunder blev det dog til, og Ludvig gik meget op i at tage imod penge og give tilbage. Jeg tror han hyggede sig. I hvert fald klarede han det smaddergodt. I 2 ½ time sad han lige så fint og passede sin butik uden at blive vranten eller vrøvlet. Og det til trods for at hele pladsen bugnede af farvestrålende legetøj, som han næsten ikke kunne vente med at få fingrene i.
På pladsen var også et par raske drenge, som sad og spillede guitar og lod hatten gå rundt. De sad lige bag os, men kunne desværre ikke andre nummer end et med Dizzy og et med White Stripes, og i løbet af de tre timer vi var på pladsen, blev det en smule enerverende at høre på. Også for den ellers rå rummelige Ludvig, som tilsidst hvæsede Bim bam busse efter dem, og forsøgte at overdøve dem med sin egen sang. Ha.

Vi var de første der pakkede biksen sammen, og således nåede vi selv at gå et par runder blandt boderne inden lukketid. Og så kan det ellers være at der var udsalg. Der var tydeligvis ingen forældre, der gad at have alt det skrammel med hjem igen, så alting kostede pludselig 1 og 2 kr., og vi fik købt puslespil, bøger, dvd, cd'er og et computerspil med Pippi Langstrømpe, som Ludvig konsekvent kalder Pikko Tandtråd fordi han ikke aner hvem hun er. Ja, jeg troede faktisk det var en dvd-film jeg købte, men det viser sig at være et computerspil som kun dur til Windows 95. Nå ja, af skade bliver man klog.

Yngstekrejleren ta'r et hvil

Da Ludvig havde fået ble på igår og skulle i seng, lavede han stort. Jeg roste ham for ikke at have skidt i bukserne, og sagde at det var godt han havde lavet i bleen. Det var også godt at jeg ikke lavede det ud over kanten på sengen, sagde han så gravalvorligt. A' hvaffor noget? Og altså jo, hvis alternativet havde været at han havde krænget bleen ned om anklerne og sendt en dej ud over rælingen på højsengen, så var det da i den grad dejligt, at han lavede i bleen i stedet. Skøre, skøre barn!
Vi bakser i øvrigt stadig med at få ham til at lave stort på tønden. Han gider simpelthen bare ikke, og jeg aner ikke hvad vi skal stille op. Der er vel ikke andet for end at lade tiden gå, og så lærer han det nok før eller siden, ikke?

Og traditionen tro begyndte det at regne i Horsens

Sej ridder i Ray Bans og Nike sko

Vi har været til middelalderfestival i Horsens, og det er som altid et hit. Jeg elsker sådan noget middelalderhalløj, Robin Hood og Kalø Slotsruin. Og jeg ville elske at have levet på den tid. Bare uden pest og spedalskhed, men med netopkobling og skylletoiletter.

Middelalderfestivallen er super gennemført og ligesom sidste år var det et sandt mekka af huder og skind, blomster og frugt, brød og honning, våben og smykker, kød og kager, tøj og tingeltangel. Og alle er så fint klædt ud. Steffen gider ikke sådan noget klæd ud noget, men Ludvig var game og gad godt den fine ridderkappe jeg købte til ham. Den kostede ingen penge og Ludvig elskede den fra første øjekast. Så meget at han har haft den på hele dagen, og pænt foldede den sammen og lagde den ved siden af sin hovedpude da han skulle sove. Holdt så meget af den; sov med den om natten... Og så er næste års fastelavnskostume vist i hus, hva'?

Ludvig er inde i en lilla periode. Billedet i midten er han nyeste værk og forestiller ham selv, Steffen og jeg. Billedet til højre er et selvportræt

De fleste mødre synes, deres børn er lige et hak mere vakse end andres børn; og sådan har jeg det også. Især når det kommer til velopdragenhed, musikalitet og billedkunst. Og så i høet med at han ikke kan udtale sm og nægter at skide på toilettet. I kan sige hvad I vil, men Ludvig han er altså en ørn til at tegne. Og heldigvis for os, for lige nu er væggen bar, der hvor den nye sofa skal stå. Ja, jeg vandt kapløbet på Gul & Gratis, og fik sofaen. Nu skal vi bare have den fragtet hjem, men det er en anden historie. Jeg er slet ikke i tvivl om at Ludvigs flotte værker skal op at hænge, og jeg glæder mig helt vildt til at få flyttet om og indrettet her i stuen. Her bliver så fint til høstfesten, kan I tro.