22. november 2009

Mellem Jyder

Igen i dag kørte vi til Ebeltoft for at se lidt nærmere på en restaurant, hvor vi kan holde vores bryllupsfrokost. Vi har længe haft Mellem Jyder i kikkerten, og med det samme vi trådte ind ad døren i det gamle, skæve hus fra 1610, vidste vi at vi havde fundet det rigtige sted. Restauranten er i samme stil som rådhuset, og forlænger derved stemningen af de go'e gamle dage, som vores bryllupsdag kommer til at bære præg af. Vi undlader dog egnsdragt og halm i træskoene.
Der var helt vildt hyggeligt i den gamle restaurant med julehjerter, varme, masser af stearinlys og duften af hjemmelavet dansk husmandskost. Vi fik dejlig, dejlig mad og en god snak med stedets ejer. Nu er bryllupsmenuen på plads, og vi har reserveret pejsestuen til vores lille bryllupsfølge. Endnu en ting er vinget af på to do-listen. Skønt.
Ludvig mener i øvrigt at han også skal giftes d. 19. Ikke med sin kæreste Julia fra vuggeren, men med mor og far selvfølgelig. Og han har helt ret; vi skal da allesammen giftes.
Ludvigs søvnmønster har aldrig rigtig været til at regne ud. Nogle gange falder han i søvn af sig selv og andre gange skal han holdes i hånden og have sunget vuggeviser i timer før end han går omkuld. Nogle gange sover han igennem og vågner frisk og veludhvilet; andre gange vågner han midt om natten og skriger, og er sur og gnaven hele dagen. Og så er der sådan en periode, som vi er midt i nu; hvor Ludvig vågner kl. 05 sharp. Hver morgen. Novra, hvor vi altså bare håber, at også det her er en periode.
Mor: Hvad vil du have i eftermiddagsmadpakken i morgen?
Ludvig: Vindruer, kiks og...sukker.

21. november 2009

Så skulle det være sikkert og vidst. Vi skal givtes d. 19. december. Nu mangler vi bare at få styr på alt det andet. Vi har fire uger, så vi når det nok.

19. november 2009

Overbid

Der har været fotografbesøg i vuggeren, og jeg er vild med at billederne er taget mens børnene leger. Det der med at sidde ret op og ned og kigge i kameraet, gider Ludvig ikke. Han er blevet så gennemfotograferet i løbet af sit korte liv, at han altså bare ikke gider det fis mere. Hver gang han ser os hive kameraet frem, vender han ryggen til; men siger dog appelsiiiin. Problemet med at fotografen har taget billeder mens Ludvig leger er, at når Ludvig leger rigtig godt, så får han overbid. Jeg ved ikke hvorfor han gør det, men noller ser det jo ud.