Min farmor - Ludvigs oldemonster - har altid været overtroisk. Og så døde hun fredag d. 13. Ironien er til at få øje på, ikke? Ludvig og jeg tog til Samsø i fredags og hyggede i sommerhuset med mormor og morfar - så godt som man kan når man lige har mistet et familiemedlem. Søndag morgen sejlede jeg hjem for at nurse en influenzaramt Steffen, som var så syg, at han havde været nødt til at aflyse et spillejob lørdag aften. Jeg mindes ikke, at det nogensinde før er sket. Men han var godt nok også sølle. Om eftermiddagen kom mormor med Ludvig.
Vi er stadig i gang med bryllupsplanlægningen, og jeg går op i det med liv og sjæl. Faktisk tænker jeg på det bryllupshalløj konstant. Der er kun en måned til den store dag, så hvor meget bridezilla kan jeg mon nå at blive? Selvom vi har valgt at blive borgerligt viet og efterfølgende kun holde en lille, privat komsammen, så er der stadig mange ting, der skal nå at ordnes. Først og fremmest skal vi have datoen på plads. Damen fra Syddjurs Kommune sagde, at vi godt kunne regne med at kunne komme til d. 19. december, men vi er ikke blevet lovet noget. Det hyler mig lidt ud af den. Og så er der det med hvor vi skal spise. Århus har masser af lækre spisesteder, men når nu vi skal vies i Ebeltoft, kan vi lige så godt spise der også. I eftermiddag kørte vi alle tre afsted for at spotte det perfekte spisested, men alt var lukket. Total soveby.
Vi forsøgte at tage et billede af Det Gamle Rådhus i Ebeltoft i dag, men der var så bælgragende mørkt i sovebyen, at end ikke vores superblitz kunne lyse det lille rådhus op. I stedet er her et billede fra da vi besøgte Ebeltoft tidligere på efteråret. Ligner det ikke næsten noget fra Jul i Gammelby? Simpelthen så juleidyllisk som noget kan være.
Gustav ovre fra vuggeren har fået en lillesøster, og på vej hjem slog det Ludvig, at vi endnu ikke ved hvad hun hedder.
Ludvig: Hvad hedder Gustavs lillesøster?
Mor: Det ved jeg ikke. Hvad synes du hun skal hedde?
Ludvig: Lillebror!
