Åh, al den sygdom altså!

Jeg har lige hentet Ludvig i vuggestuen, for han var blevet dårlig og har kastet op. Det gjorde han også i nat. Helt vildt meget endda. Men i morges havde han det fint, så han blev sat af i vuggestuen. Steffen skulle tidligt afsted til Frederiksværk og spille, og jeg skulle lige et smut på arbejde inden jeg skulle til undersøgelse på Skejby Sygehus. Ja, for at sige det ligeud, så havde vi overhovedet ikke tid til at lillen skulle være syg. Stakkels dreng. Heldigvis har han haft en rigtig god dag - lige indtil han så ørlede midt i eftermiddagsfrugten.

Selv er jeg så uheldig at rende rundt med en gang svær dysplasi i livmoderhalsen. Jeg har fået foretaget en kolposkopi og biopsi i dag, som gerne skulle give svar på om det er blevet værre i løbet af de sidste to måneder, og hvad der skal gøres ved det. Det er vist meget almindeligt med sådan nogle celleforandringer, men det fylder alligevel lidt meget i mit hoved, kan jeg mærke. I bedste fald skal jeg bare have en keglesnitsoperation. I værste fald skal hele underetagen muges ud. Vi håber på det bedste.

Indtil jeg får svar på prøverne, kan jeg fordrive tiden med at shine Ludvigs værelse op. Vi har købt et grimt sæt stole og et lille bord fra IKEA, og stærkt inspireret af Flødebollemor, er jeg nu igang med at male og tapetsere og gøre ved. Foreløbig er møblerne blevet malet skrigorange, og så har jeg bestilt noget rigtig flot Kelly Hyatt tapet med lilla ugler. Arj, måske bliver det alligevel for tøset? Vi får se.

Udenfor mit vindue er der... sol i haven, fuglefløjt og meget højt til himlen

Jeg tænker på... hvilken kjole jeg skal købe til Signe og Stefans bryllup. Den fra Margit Brandt eller den fra Rabens Saloner?

Jeg er taknemmelig for... Ludvig. Mest af alt.

Jeg tænker på... hvor spændende det bliver at starte på mit nye arbejde efter sommerferien. Og hvor trættende det bliver.

I køkkenet er der... lige om lidt hjemmelavede fiskefrikadeller. Fordi det skal være så nemt som overhovedet muligt. Vi orker overhovedet ikke andet end det nemme i dag.

Jeg laver... sommerferieplaner. Færgen er booket, og nu glæder vi os bare til at komme afsted til Samsø.

Jeg skal... male Ludvigs nyindkøbte bord og stole. Orange maling er købt. Skrigorange. Nu mangler kun en rest tapet til at dække den afskyelige, hvide laminat.

Jeg læser... nyhedsbrev fra vuggeren og spændende blogs på én og samme tid.

Jeg håber... at det gode sommervejr varer ved.

Jeg hører... Ludvig og Knirke, der sjosker runt og laver ballade. Og så en lille smule Jason Mraz.

I dag nappede jeg mig en omsorgsdag. Det er en af de få fordele ved at være offentligt ansat; de der to årlige omsorgsdage. Vi havde længe planlagt at dagen skulle bruges i Tivoli Friheden, men der var vi jo til Skt. Hans, så vi så os nødsaget til at finde et andet sted at spendere den dersens omsorgsdag.

Valget faldt på Djurs Sommerland, hvor storsvedende mennesker og farvestrålende slush ice blandede sig som en mareridtsagtig half-and-half. Hold nu op, der var mange spændende personager derude i Nimtofte. Lidt rigeligt mange H20-badesandaler og Randers FC trøjer. Og så var der lige os tre aber fra Risskov. Men vi hyggede os, gjorde vi. Og til vores store forbavselse og glæde, ville Ludvig gerne prøve forlystelserne. I skarp kontrast til Skt. Hans aften, hvor han kategorisk nægtede at prøve noget som helst, der kunne bevæge sig.

Vi vaskede guld. Og Ludvig undrede sig heldigvis ikke over hvordan 14 små stykker messing og 25 kr. kunne blive tryllet om til en funklende sherifstjerne i guld. Han var bare lykkelig for sit flotte emblem, som han knugede i hånden under hele middagsluren.

Vi havde planlagt kun at være i parken et par timer, og så trille hjem så Ludvig kunne nå at få sin middagslur derhjemme. Men da klokken var 13 havde vi stadig ikke fået lagt Ludvig, og vi var langt fra færdige med at udforske parken. Ludvig blev puttet i superklapvognen, og gik ud som et lys i skyggen af et stort træ. Vi andre dejsede også om og nåede en lille lur i græsset.

Jeg har aldrig været til rutschebaner og den slags, men Steffen synes det er sjovt. Og lad dog barnet, ikke? Så mens Steffen muntrede sig i noget, de kaldte Piraten - iøvrigt kåret som verdens 5. bedste rutschebane - stod mutter pænt på fast grund og bad til at de havde husket at efterspænde alle skruer og den slags. Jeg stoler ikke på sådan noget tivolihurlumhej.

Det var vist en vild tur, for Steffen så sådan her ud da han kom ned igen. Helt vild noller, ja; men de der store fortænder kan vi nok ikke give rutschebanen skylden for.

Nå, men en hyggelig dag havde vi i hvert fald, og Ludvig sad helt ude på kanten af klapvognen for at suge alt til sig. Meget modig var han, og han lod til at nyyyde en hel dag med mor og far. Og is. Vi fik prøvet en masse hyggelige forlystelser, og havde den skønneste familiedag. Fler' af dem, tak!